Af Jesper Møller - 26/09-14 16:29

Den franske frækkert er nu endnu mere tiltrækkendeDen franske frækkert er nu endnu mere tiltrækkende

Skisportsbyen Tignes har altid stået i skyggen af sin berømte nabo Val d'Isere, men alligevel strømmer gæsterne til.

storybild

Tignes er smukt belligende højt oppe i terrænet. (Billede: Andy Parant)

Skønt skisportsbyen Tignes deler terræn med Val d'Isere og dermed har det samme store og varierede udbud af pister, er Tignes langtfra så kendt som nabobyen. Og det er egentlig synd.

Hvor Val d'Isere er jetsettets legeplads er Tignes i det selskab at regne for den frække lillesøster. Her er stemningen mere afslappet, hvilket gennem årene har tiltrukket et publikum af primært unge mennesker med yderligere fokus på fetivitas.

Og det er ganske forståeligt da Tignes i mange år været en rigtig fest-by med fuld fart på de natlige aktiviteter. Unge fra hele Europa - ikke mindst fra Skandinavien – sætter år efter år hinanden stævne, hvilket per definition resulterer i et forrygende natteliv.

De lokale turistmyndigheder har dog gennem de senere år gjort et stort arbejde for at gøre Tignes mere attraktiv for andre målgrupper. I dag huser Tignes derfor et blandet publikum af unge mennesker og familier, der alle gerne vil nyde det formidable skiterræn, men som samtidig foretrækker at være lidt på afstand af det fornemme og højtidelige i Val d'Isere.

Indsatsen er for en stor dels vedkommende sat ind på det æstetiske plan. Førhen var Tignes en knap så charmerende satellitby, hvor størstedelen af bebyggelsen var grå beton.

Siden er mange af de store betonsiloer blevet nænsomt beklædt med træ, lige som byen har gennemgået en større renovering, hvor der blandt andet er lavet tunneler til at adskille biler, fodgængere og skiløbere.

Heldigvis har byen altid ligget smukt placeret midt oppe i den store hvide verden med bjerge og søer som nærmeste naboer, så renoveringen har haft nemt ved at ende som en særdeles tiltrækkende ansigtsløftning.


Fakta
- Tignes består af fem mindre byer, hvoraf de tre højest beliggende udgør satellitbyen Tignes i 2100 meters højde.
- Det samlede skiterræn for Tignes og Val d'Isere kaldes for L'espace Killy. Med 300 km piste er det et af de største sammenhængende skiområder i verden.
- Skiløbet foregår i 1550-3460 meters højde. Øverst ligger gletscheren Grand Motte, hvor man kan stå på ski året rundt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx