Af Mikkel Ais - 23/01-15 08:00

GUIDE: Tilbagelænet selvforkælelse lige rundt om hjørnetGUIDE: Tilbagelænet selvforkælelse lige rundt om hjørnet

Træk et par dage - eller blot et par timer - ud af kalenderen, og forkæl dig selv med en omgang afstressende spa. Du behøver nemlig ikke at rejse langt for at finde de gode og anderledes spa-oplevelser.

storybild

Her er det Hotel Vejlefjord.

Mirage Spa, København

Kast dig ud i en anderledes spa-oplevelse, og få en chokolademassage hos Mirage Spa i det indre København. I løbet af de seneste år er trenden vokset, og flere studier viser sundhedsgavnlige effekter fra chokoladens høje indhold af antioxidanter og mineraler. Du bliver masseret i en blanding af chokolade lavet på 100 % procent kakao, så der opstår en dyb og henførende kakaoaroma under behandlingen.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort, Sæby

Hotel Viking i Nordjylland er Danmarks største Spa & Wellness Center med 2700 kvadratmeter luksus og forkælelse. Her finder du både opvarmede bassiner, masser af spabade og et koldtvandsbassin, der sætter gang i blodcirkulationen efter et afslappende varmt dampbad. Og fra det 36 grader varme udendørs saltvandsbassin kan du nyde den smukke udsigt til Kattegat.

Divine spa, Århus

I hjertet af Århus kan du opleve en spa-trend, der er flere århundreder gammel, og som stammer fra asien med de såkaldte doktorfisk. Fiskespa er en naturlig eksfolieringsmetode, hvor de små fisk suger den døde hud af kroppen, og metoden er med til at ilte og fremme blodcirkulationen. Behandlingen er især god mod psoriasis, eksem, ligtorne og knyster.

Hotel Vejlefjord, Stouby

Vi kommer ikke udenom Vejlefjord Hotel, når det handler om spa. Hotellet ligger omgivet af Bøgeskov med udsigt til fjorden og bliver også kaldt ”slottet i skoven.” Spa-afdelingen er et kapitel for sig selv med termiske bade indrettet med store flader af natursten, der giver rummene med bassinerne oplevelsen af at være i en hule. Hotel Vejlefjord blev kåret til årets bedste spa ved Danish Beauty Award 2014.

Karlaby Kro, Tommarp

Tag et smut over Øresund, kør en times tid tværs over Sydsverige, og du rammer den hyggelige Karlaby Kro, der ligger komplet uforstyrret i idylliske omgivelser. Det er den danske kok, Bo Madsen, der ejer kroen, og udover et højt gastronomisk niveau, er der indrettet en luksuriøs spa-afdeling i et orangerie med udsigt til de naturskønne omgivelser. Træk stikket ud, og gear helt ned på et par dages weekendophold i hyggelig luksus. 


LÆS OGSÅ: GRAFIK: Her får du mest hotel for pengene i Europa

LÆS OGSÅ: Kom tæt på rovfuglenes verden på Bornholm

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx