Af - 03/06-13 21:56; Opdateret: 03/06-13 22:06

Fisk med de lokale og tag på ørkenvandringFisk med de lokale og tag på ørkenvandring

Den næststørste af De Kanariske Øer er perfekt til at kombinere en solferie med sjove ture i naturen.

storybild

I Las Dunas vandrer man i fint ørkensand med udsigt til vulkaner på den ene side og en ideel strand for surfere på den anden. (Billede: Susanne Hald)

På Fuerteventura kan man nyde varmen og dase ved poolen. Men øen, der er den næststørste af De Kanariske Øer, byder på så mange naturoplevelser, at man med fordel kan kombinere afslappende dage ved poolen med udflugter i naturen.

På den nordlige del af øen, lidt uden for byen Corralejo, ligger naturreservatet Las Dunas. Her kan man gå i det fine ørkensand, der er blæst ind fra Sahara, med udsigt til gamle vulkaner på den ene side og en af de bedste surferstrande på den anden.
Øen er ikke større, end at man kan leje en bil og køre rundt, og man kan derfor sagtens opleve den varierede natur på Fuerteventura.

Læs også: Tag på eventyr til det uspolerede Kreta

Længere mod syd ligger den lille landsby Ajuy. Her kan man gå på opdagelse i grotter, der ligger helt ud til havet. Rygterne vil vide, at det er muligt at gå hele vejen igennem, hvis man husker lommelygten og ikke er bange for at få lidt våde sko.

Og når man alligevel er ved Ajuy, kan man tage en pause og slappe af på en af de sorte strande, som Fuerteventura også byder på.

Læs også: De tusind søers land giver dig ny energi

Selv om der er masser af oplevelser på land, må man ikke glemme, at man trods alt er på en ø, der ligger i Atlanterhavet. Derfor kan det anbefales at tage på fisketur på det store hav.

Kører man til byen Morro Jable, der ligger ved øens sydligste punkt, kan man købe sig til en fisketur med de lokale. Selv for nybegyndere bliver det hurtigt afslappende – og overraskende vanedannende – at hive den ene fisk efter den anden op af vandet.

Så uanset om man er til fisketur, afslapning ved poolen, sportsferie – eller en kombination af alle tre – kan Fuerteventura opfylde de fleste feriedrømme.

Metroxpress var inviteret af Apollo. Se mere på Apollorejser.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx