Af Heidi Boye - 20/08-14 22:47

DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i MakedonienDEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk (Billede: Heidi Boye)

Grænseovergangene foregår glidende og langt hurtigere end forventet, da jeg vinkes igennem før bilerne i kø. Jeg kører fra Grækenland, ind i Bulgarien og af de små veje mod grænsen til Makedonien. Kortet siger 50 km i Bulgarien.

Det er lørdag og bytteøkonomien lever i bedste velgående i de små byer, jeg passerer. Tomater for æbler, peberfrugter for blommer. Haverne er unyttet til bristepunktet og bugner af frugt og grøntsager i alle regnbuens farver, som de lokale sælger ved deres boder langs vejen. Og naturlivis bytter indbyrdes.

DEL 2: Guldtænder og antikmønter
DEL 2: Guldtænder og antikmønter

Hvad der ikke bliver spist eller solgt i denne sommer, syltet, saltes eller henkoges og opbevares på glas til brug over vinteren. Jeg stopper og vil købe et par pærer, som jeg ender med at få.

I gamle brugte colaflasker er vandlignende væske hældt op, og jeg spørger nysgerrigt til indholdet.

Fluks får jeg et glas i hånden, og så står den på hjemmelavet æblebrændevin. Ja, hvorfor ikke. Det er lørdag, og jeg har på det tidspunkt kørt knap 80 kilometer, så det må være tid til en snaps. Den brænder i halsen og smager ganske forfærdeligt. Jeg takker, gør klar til at køre videre og ender med at få en kæmpe (ikke EU-godkendt) tomat med på farten, der er på størrelse med en halv håndbold. Den bliver guffet på cyklen.

En time efter er jeg i Makedonien og fortsætter mod byen Strumica. Det viser sig at være weekenden, hvor der er Balkan-musikfestival, så alle fra nær og fjern er samlet, og byen summer af liv. Unge som gamle hænger ud i parken, på barer og cafeer, og eftermiddagen bruges til at lade op til aftens musik på det store torv i bymidten. Herligt at få lov at være med til.

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

De fleste hoteller er booket, men receptionisterne er søde til at hjælpe med at finde et ledigt værelse. De ringer rundt og finder et sted til mig. Receptionen på mit hotel bestyres af en lun ældre mand, hvis brillestel er tapet sammen flere steder, og som straks ser sit snit til at ringe efter sin datter, Katarina, så hun kan få trænet sit engeske.

Hun dukker op og viser sig at være en super fin pige i midt tyverne, der qua sit studie på universitet er god til engelsk. Det bliver en berigende snak, da hun kan fortælle lidt om Makedonien og de spændinger, der eksisterer blandt befolkningsgrupper i Balkanområdet. Det er relativt komplekst med mange sandheder afhængig af øjnene, der ser. Vi spiser i hotellets restaurant, jeg spiser, hun taler, mens hendes far løbende kigger forbi. Intet er på engelsk i hotellet eller den tilhørende restaurant, heller ikke menukortet, så jeg forsøger at bestille noget traditionelt mad og tilføjer med bøjede, vippende albuer det verdensomspændende kyllingetegn. Tjeneren smiler og nikker - vi er på bølgelængde.

Portionerne, der serveres er store, og jeg ender med at levne, inden vi smutter op og hører musik. Og vupti, ud af øjenkrogen ser jeg faren nuppe resterne af kyllingen og de slatne pomfritter med hen til sin plads bag receptionen. Ja, hvorfor ikke.

Der skal ikke gå noget til spilde - det er godt at se stop madspildsbølgen også har ramt Makedonien. Eller var det måske her den startede?

Fra hovedstanden Skopje (som jeg ankom til, godt mør, efter 130 km i gigantisk stiv modvind) går turen nordpå mod Pristina i Kosovo.

Kosovo overrasker i den grad. I et område, der har været præget af krig og fordrivelse af mennesker, havde jeg forventet en trykket stemning og måske lidt lukkede og afmålte mennesker. I stedet mødes jeg af overskud og åbenhed (og måske en snert for meget "Italiener-friskhed" hos mændene, men det skal der også være plads til).

Især Pristina skal opleves med hyggelige stræder, lokale markeder og smarte cafeer gemt i alle små baggårde og sideveje. En by hvor det moderne Vesten for alvor møder Balkan.

I morgen går turen sydpå i Kosovo inden de albanske alper, som ligger og venter. De skal nok give noget sved på overlæben.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx