Af Anders Stoustrup, Rejs Bedre - 19/09-13 21:26

På denne ø får du trope-paradis og årgangsromPå denne ø får du trope-paradis og årgangsrom

Den caribiske ø St. Croix emmer ikke kun af dansk historie. Du kan også opleve romproduktionen eller besøge en ubeboet paradisø

storybild

Buck Island er udpeget som marin-nationalpark, hvorfor det er forbudt at overnatte på øen, der er et sandt tropeparadis. (Billede: Anders Stoustrup)

Dansk kolonitidshistorie fylder meget på den tidligere danske tropeø St. Croix. Men der er ingen grund til at fortvivle, hvis man har fået nok af sukkermøller og plantageruiner. St. Croix har nemlig også meget at byde på, der ikke har noget med historie at gøre. Her er to gode eksempler:

Paradisøen Buck Island
Vil man virkelig væk fra det hele, bliver det ikke bedre end en sejltur til Buck Island. Dette lille ubeboede tropeparadis byder på de bedste strande i området. Sandet er blødt, vandet er varmt og klart, og på det lave vand ud for kysten venter rige koralrev og stimer af fisk i alle tænkelige farver og faconer på at blive udforsket med maske og snorkel.

LÆS OGSÅ: Jack Sparrow byder på masser af rom

Man kunne let fristes til at blive på Buck Island et par dage. Men den går ikke, for øen er beskyttet som marin-nationalpark. Dette gør Buck Island til en af de få fuldstændig uspolerede tropeøer i Caribien.

Rom i tøndevis
Piraterne drak det, plantageejerne tjente styrtende med penge på det, og i dag kan de færreste turister forestille sig en caribisk ferie uden det.

Rom har været en integreret del af den caribiske kultur i århundreder. Engang var der tusindvis af små destillerier spredt rundt på de caribiske øer. Men i dag varetages produktionen af større fabrikker, der konkurrerer om kundernes gunst med alt fra årgangsrom til rom med forskellig smag.

På Cruzan Rum-fabrikken midt på St. Croix kan man komme helt tæt på produktionen. Fra gangbroer hængt op under loftet ser man direkte ned i de store tønder, hvor sukkermassen bobler og syder. Duften af gær og karamel fylder lokalerne, mens væsken gradvist tager farve. Efter gæring fyldes rommen på tønder.

De billigste typer rom lager kun i kort tid, mens fabrikkens mest berømte rom ligger og hygger sig i 12 år i gamle tønder, der før har været brugt til at lagre Jack Daniels-whisky. Anders Stoustrup, rjes bedre

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx