Af Sarah Køhnke, Rejs Bedre - 09/03-14 23:08

Lok ungerne med på et minicruiseLok ungerne med på et minicruise

Oslobåden er en overskuelig måde at holde ferie på for den enlige forælder, som skal levere underholdning. Og timerne i Oslo går hurtigt

storybild

Bubble Zone er skibets børnemagnet. Boblebad, mindre svømmebassin og stole til ventende forældre gør det afslappende for familien. (Billede: Pr-foto)

I Kidz Club varmer piratpiger op til skattejagten med en fortælling, der ikke er for de sarte. Piraterne fortæller, at der bor rotter i toiletterne på båden, og de børster tænder i lort og bruger wc-papiret som tyggegummi. Man skal ikke undre sig, når børnene efterfølgende kigger nysgerrigt ned i tønden. Skattejagten indtager det meste af skibet, og de yngste børn kan imens bade i plastikkugler. Også Bubble Zone med boblebad og svømmebassin er et hit.

Cruise kan både byde på romantik, action, kultur og spa
Cruise kan både byde på romantik, action, kultur og spa

I restauranten 7 Seas spiser børn på 0 til 3 år gratis, mens børn indtil 16 år spiser for 99 kroner. Buffeten og den børnebetjente softicemaskine er en klar succes, og de tålmodige tjenere synes ikke at bekymre sig over den softice, der lander på gulvet. Orker man ikke buffet, er Explorers Steakhouse et godt valg.

På caribisk cruise med verdens største krydstogtskib
På caribisk cruise med verdens største krydstogtskib

Når middagen er indtaget, er der samling i diskotek Columbus. Livebandet blinker i pailletter og spiller hit, som får børn og voksne til at valfarte til dansegulvet.

En slentretur forbi skibets spillemaskiner sætter punktum for dagens oplevelser, og det er ikke svært at falde i søvn i de rare køjesenge.

5 valg du skal træffe for at få det perfekte krydstogt
5 valg du skal træffe for at få det perfekte krydstogt

Når man ankommer til Oslo Havn, ligger Aker Brygge et stenkast væk. Her er stemning og fadøl, og for børnene er ‘Hopp i havet’ underholdning på højt plan. I tre etager kan børn fra 1 til 12 år boltre sig i et avanceret legeunivers. Umiddelbart drabeligt og farligt, men selvfølgelig 100 procent sikkert.

Cruise: Tag en butler med i bad for 3.000 kroner
Cruise: Tag en butler med i bad for 3.000 kroner


Tæt på havnen ligger Kontikimuseet, og i år fejres Thor Heyerdahls 100-års jubilæum. Det er et must see, og man fornemmer virkelig Heyerdahls vilde fremsyn og sejladser.

Derfor vil unge også på krydstogt nu
Derfor vil unge også på krydstogt nu

Og når man nu er i Oslo, skal man prøve at køre i Trikk. Oslo har beholdt sine sporvogne, og det er en attraktion og oplevelse i sig selv.

Rejs Bedre var inviteret af DFDS.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx