Af Mikkel Ais, Rejs Bedre - 07/08-14 22:57

Her er fem af Danmarks lækreste strandeHer er fem af Danmarks lækreste strande

Danmark har mere end 7.000 kilometer kystlinje med nogle sublime sandstrande. Så der er slet ikke grund til at drømme sig væk til syden, når den danske sommersol står højt på himlen. Her er fem af Danmarks bedste strande

Bildstrecke im Grossformat »
Blokhus Strand, Nordjylland: Mod nord på den jyske vestkyst ligger Blokhus med en af Nordeuropas allerbedste strande i et eksklusivt sommerhusområde. Her er lækkert, hvidt sand, og landskabet er præget af de store klitter. Og så kan du køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken. Ved Blokhus Strand er der helt unikke muligheder for eksempelvis at wind- og kitesurfe, og det meste af året kan du købe lækker frisk fisk fra de lokale fiskere til at smide på sommergrillen. Kerteminde Strand, Fyn: En af Fyns mest populære strande ligger i Kerteminde ud til Storebælts friske havvand. Selve stranden består primært af sand med mange revler, så du skal langt ud, før det bliver rigtig dybt. Det gør også stranden til en børnevenlig perle. Stranden har Blå Flag-ordning, en centralt placeret parkeringsplads og en minigolfbane i den sydlige ende. Desuden er der en badebro på stranden og mulighed for at spille både beachvolley- og håndbold. Dueodde, Bornholm: Det er ikke til at komme uden om den legendariske Dueodde strand på det sydlige Bornholm, når vi taler om strande. Den mere end 100 meter brede sandstrand ligner ikke nogen af de andre danske strande, men minder mere om et sted, man ville finde i Sydeuropa. Dueodde Strand har flere campingpladser i det kæmpestore område med sandklitter og fyrretræer, og vandet er oftest glasklart. Hvide Sande, Vestjylland: Langs den vestjyske kyst strækker Hvide Sande Strand sig mere end 40 kilometer med kridhvid sandstrand, og den er flere gange blevet kåret til Danmarks bedste strand. Området omkring stranden er med sine mange sandklitter et yndet turistmål, og samtidig kan du også besøge masser af glimrende cafeer og restauranter og nyde en sundowner, mens solen går ned i Vesterhavet. Amager Strand, København: Amager Strandpark har de seneste år fået et gevaldigt løft og er nu en af københavnernes afslapnings-oaser tæt på byen, når solen skinner. Tidligere bestod strækningen ved Øresund mest af industri, men stranden har gjort den til et attraktivt boligområde. Der er masser af badebroer og iskiosker, og det er let at komme dertil med metroen.

Danmark har mere end 7.000 kilometer kystlinje med nogle sublime sandstrande. Så der er slet ikke grund til at drømme sig væk til syden, når den danske sommersol står højt på himlen. Her er fem af Danmarks bedste strande.

Sex on the beach optaget på video af forarget bedstemor
Sex on the beach optaget på video af forarget bedstemor

Afsted til vandet: Her er Danmarks bedste strande lige nu
Afsted til vandet: Her er Danmarks bedste strande lige nu

Besøg verdens lækreste storbystrande
Besøg verdens lækreste storbystrande

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx