Af - 15/08-14 23:35; Opdateret: 15/08-14 23:55

DEL 2: Guldtænder og antikmønterDEL 2: Guldtænder og antikmønter

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Heidi Boyes rute fra Istanbul til København

"Allah u akbar" (Allah er stor) lyder det syngende fra højtalerne 5 gange dagligt, hvor der kaldes ind til de obligatoriske bøn. Før i tiden var det fastansatte bønnerkaldere der mødte op i moskeen og indkaldte folket, men i dag kommer lyden oftest fra lidt skrattende højtalere. Der er en særlig energi og intensitet i tonen, som jeg på mange måder finder dragende.

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

Det er Mellemøsten, det er Tyrkiet, og kendetegnet for den gamle bydel i Istanbul, hvor jeg blev vækket af mosken lige om hjørnet.

Jeg forlod Istanbul med kurs vestpå, og det tog timer, før jeg helt havde forladt den store by og hovedvejen, for at kunne begive mig videre på de små veje. Det er i de små byer og lokalsamfund, jeg møder befolkningen og får en snak foran den lokale købmand, hvor jeg jævnligt stopper for at fylde vanddunkene op. Der er mere end 45 grader i løbet af dagen, så jeg drikker 8-10 liter væske dagligt uden at vide, hvor det forsvinder hen.

Du kan se Heidis cykelrute HER

Folk er venlige og imødekommende. De stimler sammen og taler i en lind strøm på tyrkisk, selvom jeg gentagne gange svarer igen på engelsk og beklager at mit tyrkiske begrænser sig til tre ord. Man siger, at 90% at al kommunikation er nonverbal, så når de peger på mit kort og min cykel, viser jeg dem, hvor jeg er på vej hen. "Russia" har et par stykker sagt. Jeg synes nu ikke ligefrem, jeg ligner en russer, men lad nu det ligge.

De lyser op, når jeg siger Danmark, smiler og flasher deres guldmunde. De fleste jeg møder i de små byer er oppe i alderen og næsten tandløse. Og de få tænder de har tilbage er guldtænder. Det er familieformuerne, der ligger i de munde.

I går krydsede jeg grænsen til Grækenland og kører af de små bjergveje. Byerne jeg møder undervejs virker forladte og næsten spøgelsesagtige indtil et par folk dukker op ved det lokale torv. I den lille by Arisvi, lidt uden for Komotini stopper jeg for at spørge om vej og inviteres på the af en ældre dame og en lokal bonde, der producerer bomuld og tobak. Kvalitetstobak fremhæver han.

Damen tilbyder mig et bad - og med rette. Jeg er svedig og indsmurt i faktor 50 - lidt a la Vita Wrap, hvor alt klæber fast. Jeg takker pænt nej. Hun liner hurtigt bordet op med nødder, tørret frugt, bolcher, brød, vand og the. Vi småsnakker og hun viser billeder af sin familie. Hun er oprindeligt fra Ukraine, men har taget hendes familie med til Grækenland for mange år siden. Hun er især stolt af sin søn og viser mig billeder fra De Olympiske Lege i Rusland, hvor han deltog. Jeg er nysgerrig på, hvilken sportsgren han stillede op i. På de efterfølgende billeder kan jeg så se, at han var sikkerhedsvagt.

Du kan se Heidis cykelrute HER


Inden jeg siger farvel, henter hun i skabet nogle gamle mønter fra Rusland. Den ene med logoet af De Olympiske Lege fra 1980 og den anden med Lenin (den stodder - fornemmer jeg hun siger). Hun insisterer på, at jeg skal tage de gamle mønter med mig og giver mig oven i hatten en gammel ukrainsk pengeseddel. Og som om det ikke er nok, så henter hun en lille pose og tager et par håndfulde af hendes russiske bolcher, som jeg også skal have med. Jeg tænker kort, hvordan man mon skaffer russiske bolcher i en lille flække i Grækenland, men takker mange gange, giver hende en krammer og fortsætter dagen på cyklen mod Xanthi. Som i øvrigt er en enorm hyggelig by med lækker tzatziki.

I morgen går turen videre. Ruten er lavet lidt om for at undgå for mange store veje, så jeg fortsætter nordvest af de mindre veje mod Bulgarien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx