Af Anette Rasmussen - 08/09-13 22:13

3 gode grunde til at besøge Milano3 gode grunde til at besøge Milano

Milano er for mange en by, man enten elsker eller hader. Selv om den ikke er umiddelbart charmerende som andre italienske byer, er den absolut er rejse værd. Vi giver dig tre gode grunde

storybild

Galleria Vittorio Emanuele II. (Billede: AP)

1. Duomo
Katedralen i Milano er et fantastisk syn. Kirken er den tredjestørste i verden og troner bastant over Piazza del Duomo i centrum af byen som et perfekt eksempel på Milanos selvopfattelse og generelle ambitionsniveau.

Mere end 500 år tog det at færdiggøre katedralen, og i dag kan du måbe over bygningens 3.500 statuer og 135 spir i deres nygotiske pomp og pragt.

LÆS OGSÅ: Her finder du Europas bedste og billigste aftenliv

Indvendigt er der plads til 40.000 kirkegængere, men oplevelsen bliver mere opsigtsvækkende når du bevæger dig rundt oppe på taget, hvorfra der er en betagende udsigt, som efter sigende skulle række helt til Alperne i godt vejr. Køb billet og gå op til taget – køen til elevatoren er tit lang.

2. Galleria Vittorio Emanuele II
Arkaden kaldes Il Salotto di Milano –
Milanos dagligstue. Her kan du opleve dagligdagen blandt byens bedre borgerskab. Forretningsfolk i Armani-jakkesæt, der giver 75 kroner for en cappuccino på Café Zucca in Galleria. Elegante bedstemødre på Gucci-cafeen med deres chihuahuaer i Louis Vuitton-tasker. Og smukke modeller med poserne fyldt fra et besøg i den allerførste og oprindelige Prada-butik.

Under den 47 meter høje glaskuppel i midten af arkaden kan du i det smukt dekorerede marmorgulv finde våbenskjold for de fire byer, som i 1861 blev forenet i et samlet Italien med Vittorio Emanuele den 2. som landets første konge. Det skulle bringe held at dreje to gange rundt om sig selv med hælen placeret på den afbildede tyrs testikler.

3. 10 Corso Como Konceptforretningen
10 Corso Como er præget af humor og fantasifulde påfund. Bøger, tøj, sko og unikke accessories findes i stuen og på første etage, hvor du også finder et lille galleri.

Gårdhaven med café og restaurant er et yndet tilholdssted for velstillede lokale såvel som udlændinge og modeller, der er en naturlig del af Milanos fashionable natteliv.

10 Corso Como hører ikke til i den billige ende. Stedets ‘afternoon tea’ med eget valg af kaviar og blinis koster fra 400 kroner og opefter. Men det er intet problem blot at kigge sig omkring i butikken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx