Af Anders Stoustrup, Rejs Bedre - 08/09-13 14:10

Denne restaurant serverer kun én retDenne restaurant serverer kun én ret

Balinesere fra hele øen kører gerne langt for at spise babi guling. Og når man har smagt retten, forstår man hvorfor

storybild

Grisen på sin vej til restauranten gennem Ubuds gader. (Billede: Anders Stoustrup)

Vi blinker lige en ekstra gang, da de kører forbi. Var det ikke …?
Vi drejer begge instinktivt hovedet for at se efter. Jo, den er god nok. Det er to drenge, der suser gennem Ubuds gader på en knallert med en hel død gris på hovedet.

LÆS OGSÅ: Oplev Bali sammen med de lokale

Det bliver vi nødt til at undersøge nærmere, så vi vender resolut om og begynder at gå i den retning, de kørte. Lidt længere nede ad vejen kan vi se knallerten stoppe, og de to drenge balancerer behændigt grisen ind i et hus lige over for indgangen til sultanens gamle palads.

Huset viser sig at være en lille, lokal restaurant. Den er tydeligvis populær, for folk står i kø helt ud på gaden. Det til trods for, at restauranten kun serverer en eneste ret: helstegt pattegris.

Svinekød er selvsagt ikke særligt udbredt i Indonesien, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer. Men Bali er – som den eneste ø i hele Indonesien – hinduistisk, og balineserne er særdeles glade for helstegt pattegris. Især til fester og andre særlige lejligheder.

Vi får nu igen øje på den døde gris, der ligger på et bord ud mod gaden. Den er allere-de blevet stegt efter lokale traditioner over bål uden for byen, og nu skal den bare parteres og serveres for de sultne frokostgæster. Vi stiller os op i køen, og det varer ikke længe, før det bliver vores tur til at sætte os til rette i plastikstolene omkring et rundt bord, som vi deler med en håndfuld andre gæster. Indretningen kunne næsten ikke være mere simpel.

Retten viser sig at bestå af både kød, ris, grønt og en krydret sauce. Det er tilmed billigt, og da vi godt mætte går derfra, forstår vi fuldt ud, hvorfor balinesere fra hele øen gerne kører langt for at spise babi guling, som retten hedder på indonesisk, i disse simple omgivelser.

Oplevelsen var faktisk så god, at vi troligt stillede os op i køen igen næste dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx