Af - 09/09-14 09:13

DEL 6: Mødet med den serbiske familieDEL 6: Mødet med den serbiske familie

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk. (Billede: Heidi Boye)

På en øde mark med tre-fire små huse og intet andet så langt øjet rækker, krydser jeg grænsen fra Bosnien til Serbien.

To mænd står ved grænseovergangen i et lille skur, hvor de nysgerrigt kigger på mig, mens de spørger, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg har været henne. Jeg remser de sidste par lande op, og da jeg sige Kosovo, siger de halvsurt i kor: "That is also Serbia".

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

Serbien anerkender ikke Kosovo som selvstændig republik. De ønsker mig velkommen tilbage til Serbien og god rejse.

Klokken er lidt over 9.00, det er køligt, og tågen ligger tyk omkring mig, mens jeg cykler langs floden og af små, snoede veje ind og ud af tætbevoksede skovområder. Der er langt mellem biler, der passerer mig og endnu længere tid inden solen endelig får brændt hul i skyerne, og den tunge tåge forsvinder.

I løbet af eftermiddagen holder jeg pause på et bjerg, der synes at tage mig op i himlen. Pulsen er røget op, og jeg har fået varmen. To gutter stopper i deres bil, og vi kommer i snak. De er fra Beograd og er på vej hjem fra 10 dages ferie i Montenegro.

DEL 2: Guldtænder og antikmønter
DEL 2: Guldtænder og antikmønter

DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien
DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien

De er i feriehumør med høj musik i bilen og munter stemning. Efter lidt løs snak inviterer de mig på aftensmad, og ringer, før jeg når at sige så meget, til deres mor med besked om, at der bliver en ekstra til aftensmad. Lidt tøvende takker jeg og minder mig selv om, at det kun kan blive en oplevelse. Og det bliver det - en god én af slagsen.

Jeg prøver generelt at leve ud fra mantraet: Man skal huske at tage de små veje, som man ikke altid ved, hvor ender. Det er som regel de bedste.

Predrag (36 år) og Minja (40 år) bor med deres forældre og hunden Uma (efter Uma Thurman) i en stor lejlighed i den nyere del af Beograd. Som i mine øjne ikke har så meget nyt look over sig. Det er store betonbygninger med lag på lag-boliger. Begge forældre er veluddannede, faren sportslæge og moren psykiater. De arbejder stadig trods en alder på henholdsvis 77 og 67 år. Moren er skøn med rødt hår, rød læbestift, fantastisk udstråling og masser af farver. Predrag og Minja forguder hende og taler meget hengivent om hende. Og ikke mindst hendes mad, som også smager himmelsk.

DEL 4: Fra Kosovo til Montenegro med Bureke i hånden
DEL 4: Fra Kosovo til Montenegro med Bureke i hånden

Da vi ankommer, står bordet dækket. Den står på grillet kød i en stor balje: cevapi (krydrede oksekød i små pølser) samt koteletter og dertil tomatsalat, syltede peberfrugter i lage, æble/selleri i dressing, ajvar (grillet peberfrugt-pure) og kajmak (lidt a la flødeost) og så brød til. Og vi smovser til vi er ved at revne.

Brødrene er hyggelige og meget snakkesaglige. Med en lun humor. Men de er også vidt forskellige med det fællestræk, at de ryger smøger i et væk og overalt. Serbien har absolut ingen rygepolitik, og det virker som om, at alle ryger - på nær spædbørn. Den ældste af sønnerne, Minja, er selvudnævnt verdensmand med en lille forretning inden for e-post, et par ansatte og en masse kreditkort, som han glædeligt flasher. Hokus pokus mig i fokus. Og en masse kæresteproblemer, da han har fundet en businesskvinde (en læge), der ifølge ham selv ikke prioriterer ham. De slog op og fandt sammen igen i løbet af den korte tid, jeg var der.

Predrag derimod er en hyggelig fætter, som ikke er så begejstret for at arbejde. Han har en lille geschæft kørende, hvor han sælger tøj fra blandt andet Gucci og Dolce and Gabbana. Gamle modeller som han køber fra udlandet og får smuglet ind i Serbien uden om toldsystemet, da han har forbindelser. Det gør de fleste, siger han. Det er nemt at bestikke de rigtige mennesker i Serbien. Alle i Serbien kan bestikkes, påstår han.

"Arbejdet" kræver meget lidt af ham, da han har tøjet i lejligheden, så potentielle købere kommer af og til forbi. Det tjener han 300-400 euro om måneden på. Det er fint til at leve for.

DEL 5: På cykel gennem natursmukke Bosnien
DEL 5: På cykel gennem natursmukke Bosnien

Hjemmet er helt fantastisk med alle regnbuens farver. Ingen vægge eller møbler er hvide eller neutrale i farverne, og rummene er proppet med skabe, møbler og nips. Det er som en labyrint at bevæge sig rundt i, og øjnene flakker for at finde et fast holdepunkt. Tv'et i stuen kører non-stop med serbiske serier, mens der spises vafler og plader af mælkechokolade. Familiehygge.

Det er en fornøjelse at få et snapshot af familiens hverdag og trods røgen fra de mange cigaretter, der svier i øjnene, føler jeg mig overraskende hjemme. Efter en dejlig dag med sightseeing i Beograd krammer jeg familien farvel, takker for deres gæstfrihed og for det ekstra glas hjemmelavet ajvar, som jeg har fået med. Jeg håber, jeg kan gengælde deres gæstfrihed en dag. Og så bevæger jeg mig videre mod Kroatien og Slovenien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx