Af Jesper Møller, Rejs Bedre - 06/02-14 20:44; Opdateret: 06/02-14 20:58

Bliv forkælet med ski og spa i FolgaridaBliv forkælet med ski og spa i Folgarida

Wellness-hotel, fremragende mad og et alsidigt terræn er den perfekte opskrift på en herlig skiferie i Dolomitterne

storybild

På Folgaridas spahoteller kan man blive masseret. (Billede: Jesper Møller)

Anretterbordet er fyldt med små kager, frisksmurte sandwich og nylavede minipizzaer. Kaffen er friskbrygget, og i lokalet sidder en stribe veltilfredse gæster og evaluerer dagens oplevelser på pisterne. I sandhed en meget rolig og alkoholfri form for afterski, men det lader ikke til at genere nogen – tværtimod.

Læs anmeldelsen: Sådan er Italien som ski-land
Læs anmeldelsen: Sådan er Italien som ski-land

Velkommen til Alp Hotel Taller i den norditalienske skisportsby Folgarida. Her praktiseres den nyeste trend inden for skiløb, hvor anstrengelserne i terrænet kombineres med herlige wellness-oplevelser.

Her er det perfekte land til en hyggelig skiferie
Her er det perfekte land til en hyggelig skiferie

Alp Hotel Taller er ikke noget særsyn, for Folgarida råder over adskillige spahoteller.

Her får du vinterens sjoveste afterski-fest
Her får du vinterens sjoveste afterski-fest

Efter det lille afterski-måltid fortsætter næsten alle gæster ned i hotellets kælder, hvor et større udvalg af spafaciliteter lokker.
Oven på en lang dag på ski er det herligt at få opblødet sine stive og ømme muskler i dampbad, sauna eller jacuzzi. Trænger man til en gang massage, er der også mulighed for det.

Skiresort med knald på
Skiresort med knald på

Forkælelsen fortsætter efter spakælderen. Efter et bad på værelset går turen ned i hotellets store restaurant, hvor en formidabel treretters menu venter. Den består af fremragende hjemmelavede retter, og ved hver ret har man tre-fire valgmuligheder, så alle får noget, de kan lide.

Derfor er Grækenland et godt ski-land
Derfor er Grækenland et godt ski-land

Folgarida ligger i Dolomitterne og er en del af skiområdet Val di Sole. Skiterrænet er alsidigt med både hyggelige skovpister og højalpine stykker over trægrænsen. De højt beliggende pister har en formidabel udsigt over de sneklædte bjergtinder.
Der er rigtigt mange dejligt brede boulevarder med masser af plads, og generelt er der klart mest af det lette og middelsvære terræn i Folgarida.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx