Af Jesper Møller, Rejs Bedre - 12/09-13 22:33; Opdateret: 12/09-13 22:46

Skiresort med knald påSkiresort med knald på

Norge er mest kendt for sine mange hytter, når det gælder overnatning på skiferien. Men i Trysil er der opført et resort oppe i terrænet, der blandt andet byder på fed afterski og livemusik og udendørs jacuzzier

storybild

Trysil er Norges største skisportssted. Sæsonen strækker sig normalt fra midten af november til den 1. maj. (Billede: Jesper Møller)

Termometeret er allerede gledet ned på frostgraderne, men alligevel er der fyldt godt op med gæster denne eftermiddag. Der står en let damp op fra de tre udendørs bassiner, der består af en mindre svømmepøl samt to jacuzzier.

Velkommen til Park Inn Trysil Mountain Resort. Her hopper mange gæster i det varme vand, der har en dejlig lindrende virkning på ømme skimuskler.

LÆS OGSÅ: Skiferien, som lever op til postkortet

I overnatningsmæssig henseende har skiferie i Norge i mange år været domineret af hytter. Derfor er Park Inn Trysil Mountain Resort, der åbnede i december 2011, lidt af en undtagelse.

Resortet rummer 196 hotelværelser og 173 lejligheder – alle moderne indrettet. I resortet finder du alt til en succesrig skiferie.

Resortet har således egen skibutik, købmand og stor spa-afdeling med sauna, massage og andre kropsbehandlinger, og så spiser man udmærket i restaurant Barken – både buffet og a la carte.

Normalt er der ikke voldsom gang i afterskien i Norge, men på baren Stabben er der glimrende afterski, ligesom der de fleste aftener er livemusik med fart over feltet.

Park Inn Trysil Mountain Resort ligger i Fageråsen i udkanten af skiområdet, men har sin egen træklift lige uden for døren, der forbinder resortet til det øvrige skiområde.

Fageråsen er kendetegnet ved et væld af lette og brede pister, som gør det til et paradis for begyndere og letøvede.

Mere rutinerede skiløbere kommer dog hurtigt videre i området – for eksempel til de sorte pister, der løber fra centrum i Fjellroa og ned til Høgegga.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx