Af Huxi Bach - 16/01-15 09:13; Opdateret: 16/01-15 10:02

Huxi Bach: Ytringsfriheden afslører alle idioterneHuxi Bach: Ytringsfriheden afslører alle idioterne

Efter tragedien 7. januar i Paris er ytringsfriheden igen til debat. Det er glimrende.

storybild

Det kan ytringsfriheden sagtens tåle. For den er – som statsministeren også sagde – absolut. Men den har også et helt praktisk formål, som er blevet lidt overset i debatten. Og det vil jeg gerne slå på tromme for (det er ikke første gang jeg gør det på denne plads, nok heller ikke sidste).

Ytringsfriheden er vigtig, fordi den giver idioter ret til at ytre sig med deres idiotiske meninger. Og det vigtigt, da vi ellers ikke ville vide, hvem der var idioter. Med ytringsfriheden bralrer de ud med deres idioti, og på den måde kan vi spotte dem. Og tale dem imod. Ellers går de bare og putter med det. Og det er værre.

At idioti så er en meget subjektiv størrelse, gør det kun endnu vigtigere. Hvem er en idiot? Det afhænger af øjnene der ser. På helt samme måde som religion i virkeligheden. Hvem er den sande gud? Det afhænger af, hvem du spørger.

Det vidste Charlie Hebdo. Derfor kaldte de stort set alle for idioter. Og derfor synes mange, at Charlie Hebdo var nogen idioter. Også mennesker, som var ekstremt idiotiske. Derfor var Charlie Hebdo modige.

Så når DFs lokalafdeling i København på facebook delte et forslag om at trykke muhammedtegninger på pengesedler, så muslimer ikke ville modtage kontanthjælp, jamen så er det godt, at vi har ytringsfrihed. For så ved vi, at de er nogle idioter.


LÆS OGSÅ: KLUMME: Fra landsforræder til håndbold-VM

LÆS OGSÅ: KLUMME: Alt er tilgivet

LÆS OGSÅ: KLUMME: Kan jeg stole på dig?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx