Af - 07/10-14 14:24

DEBATINDLÆG: \DEBATINDLÆG: "Min 86-årige bedstefar betaler 3.500 kr. for ynkelig mad"

Brian Fogsgaard Jensen er ked af at se, hvordan hans 86-årige bedstefar hver måned må betale 3.500 kr. for mad, der er af dårlig kvalitet.

storybild

Brian Fogsgaard Jensen (Billede: Polfoto/Kian Johansen)

Min bedstefar på 86 år bor nu på 4. år på et ældrehjem i Favrskov Kommune.

Favrskov kommune er en af de rigeste kommuner her i Jylland, bl.a. med lavt antal arbejdsløse.

Bedstefar har hele sit liv arbejdet fysisk hårdt som arbejdsmand og var i mange år indtil sin pension for 20 år siden ansat som asfaltarbejder. Det hårde slid har betydet, at hans ryg er skæv. Han er pukkelrygget og hørelsen er dårlig grundet arbejdet med de store maskiner.

Han har altid taget godt fra på tallerkenen, med et bjerg af kartofler med sovs og kød. Når han kom hjem fra arbejde, ventede bedstemor altid med frisklavet aftensmad. Hun døde i deres fælles lille lejlighed på ældrehjemmet for 2 år siden af underernæring. Hun valgte selv at stoppe med at spise fast føde, men plejerne på hjemmet fik ikke konverteret til sondemad i tide.

Politikere vil ikke spise de ældres gamle mad
Politikere vil ikke spise de ældres gamle mad

Bedstefar betaler 3.500 kr.- hver måned for kost på ældrehjemmet. Maden her bliver varmet op og serveret på en bakke. Maden bliver lavet og vakuumpakket i et storkøkken i Favrskov kommune.

Bedstefar får om morgenen sin øllebrød, 1/2 franskbrød med ost og kaffe. Til middag får de en varm ret samt en dessert, som ofte er budding eller citron fromage.

Den varme ret er særdeles ynkelig. Jeg smagte i juli måned en frikadelle, som var så gummiagtig, at den kunne bruges som hoppebold. Kartofler er de velkendte industri-kartofler, og sovsen var en kedelig brun masse, uden smag.

Til eftermiddagskaffen får de et stykke kage. Aftensmaden er et par 1/2 stykker færdiglavet smørrebrød, som nærmere hører hjemme i kategorien en flad klemme samt 1/2 franskbrød med enten pålæg eller ost.

Min mor synes madens kvalitet gør, at bedstefar nu også er på vej til at miste appetiten og livsenergien. Derfor er hun nu ved at undersøge, om to lokale eksterne madleverandører kan levere noget bedre kvalitet.

Ældre skal spise ugegammelt smørrebrød
Ældre skal spise ugegammelt smørrebrød

Min mor ved om nogen, hvor meget maden betyder for bedstefar, og det er hårdt for hende at se på, at han nu også sygner hen og mister lysten til dagens normale højdepunkt: En velduftende tallerken middagsmad.

Sammensat med prisen for logi på ældrecentret, som er på 5000 kr.,- løber bundlinien op i 8.500 kr.,- om måneden. Der findes ferie-resorts i Tyrkiet og Bulgarien, som kan matche denne vanvittige pris og endda med all-inclusive.

Regeringen og politikere vasker hænderne og siger, at de jo fornylig har bevilget 1 mia. kr. til de ældre.
Ja, men den mia. er jo brugt på at ansætte endnu flere uduelige DJØF´ere og mere medicin.
Det er varme hænder, omsorg og frisk mad, som de ældre trænger til.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx