Af - 05/04-16 14:55

Tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen kandidat for AlternativetTidligere talsmand for Grimhøjmoskeen kandidat for Alternativet

Tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen, stiller op til Folketinget for Alternativet. - Dybt kritisabelt, lyder det fra integrationsordfører Dan Jørgensen (A).

storybild

Mohammad Sabah Ahmad stiller op til Folketinget for Alternativet. (Billede: Polfoto)

Tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen i Aarhus, Mohammed Sabah Ahmad, er valgt som folketingskandidat for Alternativet i Østjylland, skriver tv2.dk.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Mohammed Sabah Ahmad var talsmand for den kontroversielle moske i tre dage, hvorefter han stoppede, da han ikke mente, at imamerne var ærlige over for ham. Nu vil han prøve kræfterne af hos Alternativet.

- Det er et parti, som kommer med mange gode ting. De arbejder med en ny politisk kultur og med nogle debatnormer, som jeg selv har arbejdet hen mod som debattør. De prøver at forstå - at komme med både fordele og ulemper, siger Mohammad Sabah Ahmad til TV 2.dk.

DF: Naivt at opstille tidligere talsmand for Grimhøj
DF: Naivt at opstille tidligere talsmand for Grimhøj

Senest har Mohammed Sabah Ahmad været omtalt i medierne i forbindelse med TV 2-dokumentarserien 'Moskeerne bag sløret', da han efterfølgende var ude at forsvare moskeerne, da TV 2, ifølge ham, ikke viste et retvisende billede af livet i moskeerne.

- Hvis de bliver spurgt om, hvad deres religion siger, så synes jeg, det er vigtigt, man er ærligt over for den religion, man repræsenterer som imam eller præst. Men jeg siger ikke, man skal følge religionens ord - det er en privat sag, siger Mohammad Sabah Ahmad til tv2.dk.

DF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefter
DF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefter

Udmeldingen, om at Mohammed Sabah Ahmad vil opstille sig som folketingskandidat for Alternativet, kritiseres af socialdemokraternes udlændinge-og integrationsordfører Dan Jørgensen.

- Det er dybt kritisabelt, og jeg må sige, at jeg også er forundret. Alternativet står ellers for mig som et parti, hvor der er tolerance og åbenhed, mens Grimhøjmoskéen står for det modsatte. Den står for intolerance, lukkethed og undertrykkelse, siger han til fyens.dk.

Ifølge Dan Jørgensen burde Uffe Elbæk og partiledelsen tage klar afstand fra Mohammad Sabah Ahmads holdninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx