Af - 12/01-17 06:08

Kritik: Aarhus fik vildt overdrevne tal for DicteKritik: Aarhus fik vildt overdrevne tal for Dicte

Aarhus-politikere blev fortalt, at tredje sæson af tv-serien 'Dicte' havde skaffet omtale for 137 millioner. Men de tal er 'vildt' overdrevne, vurderer mediebureauer

storybild

(Billede: TV2)

Filmby Aarhus bød kommunalpolitikerne på julefrokost, da man præsenterede en analyse af, at kommunen havde fået værdier for 137,5 millioner kroner ud af 3. sæson af TV 2-serien 'Dicte'.

Analysen, der blev trykt i flere medier, viste, at tv-serien alene havde skaffet branding og turistomsætning i byen for 95 millioner kroner.

Umiddelbart en god forretning, da kommunen havde betalt 4,5 millioner kroner pr. sæson for, at Iben Hjejle skulle spille journalist i Smilets By.

Men ifølge et mediebureau er analysen 'vildt overdreven'.

“Det tal virker vildt overdrevet. Der findes ikke modeller for, hvor mange som vælger turistmål på grund af en tv-serie,” siger direktør Thomas Bertelsen fra mediehåndteringsfirmaet Blackwood Seven.

Samme melding kommer fra mediebureauet Mindshare, der peger på, at regnskabet ikke har medtaget rabatter, når det opgøres, at værdien svarer til 6,1 millioner kroner i annoncer på TV 2.

- De regner slet ikke de rabatter med, så reelt vil det koste 1,8 millioner kroner at indrykke det som reklame på TV 2. Og da der jo ikke er noget reklamebudskab, så har det måske en værdi af det halve, siger Henrik Welling, leder af TV-afdelingen.

Det erkender Rasmus Edmund fra Edmund Consulting, der har lavet analysen for filmbyen. Hans firma lever af at lave product placement, så firmaer bliver omtalt i tv-serier og film. Han har blandt andet fået Carlsberg med i 'Klovn Forever'.

“Det er korrekt, at vi ikke har taget rabatter, som storkunder får, med. Når det gælder brandingværdien, så har vi brugt de modeller, man anvender inden for turistområdet,” siger han.

Politikere fra både S og DF i Aarhus er kritiske overfor tallene.

“Jeg ville aldrig bruge sådan et lyserødt glasbillede, da jeg var sælger, men jeg tror stadig, 'Dicte' er en god forretning for Aarhus. Det er korrekt, at kulturudvalget fik en julefrokost i filmbyen efter analysen, hvor der både var rød- og hvidvin, men så overdådigt var det nu ikke,” siger Knud Mathiesen (DF).

Mens socialdemokraternes formand for kulturudvalget siger:

"Jeg tror slet ikke, at man kan lave sådan en beregning. Jeg tror dog stadig Dicte, sammen med meget andet, har skaffet flere turister til Aarhus," siger Steen B. Andersen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx