Af - 18/01-17 11:00

Nye tal medfører kritik: Aarhus Kommune bruger millioner forkertNye tal medfører kritik: Aarhus Kommune bruger millioner forkert

Når det kommer til at bruge personale på administration og ledelse, så ligger Aarhus Kommune i den dårlige ende, og det møder kritik.

storybild

(Billede: Scanpix/kim Haugaard/Arkiv)

De seneste tal for, hvor meget personale Aarhus Kommune bruger til ledelse og administration, viser endnu engang, at der er behov for effektivisering. Det mener Lars Boje Mathiesen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige.

- I Aarhus bruger vi alt for mange penge på administration og ledelse og for få penge ude ved den borgernære service såsom på pædagoger og folkeskoler. Det handler om rigtig mange millioner, som vi kan bruge bedre, end vi gør lige nu, siger han til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

De nye tal, der stammer fra KL's 'Kend din Kommune'-opgørelse, viser, at Aarhus Kommune bruger 15,7 årsværk på ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere.

Det kan 68 af landets 98 kommuner gøre bedre, og derudover viser det sig, at tallet har ligget på samme niveau siden 2014, selv om effektivisering længe har været et stort tema i dansk politik.

- Der er ingen politisk vilje til at sige til centraladministrationen, at de skal skære ned, lyder forklaringen fra Lars Boje Mathiesen, der selv bringer emnet på banen på onsdagens byrådsmøde.

Politi skærper beredskab når Aarhus trækker i festtøjet
Politi skærper beredskab når Aarhus trækker i festtøjet

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er ikke enig i den udmelding.

- Byrådet er løbende opmærksom på at holde vores administrative udgifter lavt, og når vi ser på KL’s opgørelse over udgifter til central administration, ligger Aarhus Kommune rigtig fornuftigt, nemlig som nummer 13, hvor 85 andre kommuner altså har et større forbrug.

- Det viser, at vi de seneste år har haft held til at nedbringe de administrative udgifter. Det er sket samtidig med at kommunen vokser med omkring 5.000 indbyggere om året, siger borgmesteren og henviser desuden til, at Aarhus ligger lige med de fem andre store by-kommuner, når det kommer til personale og årsværk.

Kulturhovedstad for de unge: Her er 10 fede events til Aarhus 2017
Kulturhovedstad for de unge: Her er 10 fede events til Aarhus 2017

Det er en uholdbar sammenligning, mener Lars Boje Mathiesen.

- Det er en sovepude, at vi tænker, at så længe vi er på niveau med de andre store byer, så går det nok, siger han.

Kommunalforsker: Aarhus kan blive bedre
Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og journalisthøjskole, peger på to årsager til Aarhus' dårlige placering.

Dels den socioøkonomiske sammensætning af borgere, og dels at kommunen er ramt af sin størrelse. Den er nemlig på en størrelse, hvor der er flere ulemper end fordele ved stordrift.

”En kommune er jo en stor virksomhed, så for de største er der mere kompleksitet og uoverskuelighed, og så kræver de flere lag at styre end en mindre kommune,” siger han og påpeger, at der dog godt kan gøres noget ved det.

”København gør det øjensynligt bedre på mange punkter, så noget tyder på, at Aarhus ikke gør det godt nok, og de både vil kunne lære af de store og mellemstore kommuner,” siger han.

1000 aarhusianere skal skifte til delebil i nyt forsøg
1000 aarhusianere skal skifte til delebil i nyt forsøg


LÆS OGSÅ: Rådmænd i p-bøde-krig: Du driver heksejagt på bilisterne

LÆS OGSÅ: Kritik: Aarhus fik vildt overdrevne tal for Dicte

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx