Af Simon Boas - 04/09-17 21:46

Vild biljagt endte usædvanligt - mand anholdt kun iført underbukser Vild biljagt endte usædvanligt - mand anholdt kun iført underbukser

En 23-årig mand var kun iført underbukser, da det lykkedes politiet at anholde ham efter en vild biljagt.

storybild

Politi. (Billede: Nikolai Linares)

Mandag morgen lykkedes det Østjyllands Politi at anholde en 23-årige mand kun iført underbukser, efter han havde begået adskillige forseelser.

Forinden havde manden forsøgt at stikke af fra politiet, da de rutinemæssigt forsøgte at stoppe ham i krydset Vester Alle og Thorvaldsensgade i  Aarhus. Bilen, som manden kørte i, havde et defekt baglys, men selv om patruljen slog udrykningssignalerne til, så nægtede manden altså at holde ind til siden.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

'I stedet satte han farten op og kørte i høj fart ad Vesterbro Torv og videre ad Nordre Ringgade, hvor han to gange kørte over for rødt lys. Da han nåede Grenåvej nåede han op på 120 km/t i en 60 km-zone. Stadig med politiet i hælene. Flere gange svingede han ind foran politibilen, når den forsøgte at overhale,' skriver de og tilføjer:

'På Vikærsvej forsøgte modkørende patruljebil at spærre vejen, men bilisten fortsatte direkte mod patruljevognen med meget høj hastighed, så den måtte undvige. På Tjelevej kørte bilisten igennem en hæk og ud på et grønt areal, hvor han efterlod bilen og flygtede til fods. Her så betjentene ham løbe ind i en opgang i en bolig i nærheden.'

I bilen fandt betjenten imidlertid en nøgle, der skulle vise sig at passe til en lejlighed i den opgang, hvor manden netop var flygtet ind i. Og her lå den 23-årige mand kun iført underbukser sammen med to andre personer.

Han forklarede, at han kun lige var vågnet, men betjentene genkendte manden, anholdt ham og tog ham med på politigården. Her erkendte han, at det var ham, som kørte bilen, oplyser Østjyllands Politi.

Den 23-årige mand blev - foruden en række færdelsforseelser - sigtet for vold mod politiet, da han havde forsøgt at påkøre en af politiets biler. Hertil blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, fordi politiet fandt en pose kokain på ham.

'Den 23-årige blev også sigtet for at køre uden kørekort, for at have forvoldt fare for andres liv og legeme og for ikke at efterkomme politiets anvisninger,' lyder det videre fra Østjyllands Politi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx