Af - 12/01-17 11:38

Rådmænd i p-bøde-krig: Du driver heksejagt på bilisterneRådmænd i p-bøde-krig: Du driver heksejagt på bilisterne

Efter antallet af p-bøder er steget med 40 procent på et år i Aarhus, kritiserer Venstre nu S-rådmand for at drive heksejagt på bilisterne

storybild

Her faldt de 49.531 p-afgifter i 2016. Det er 40 pct. mere end året før.

Den massive stigning i p-bøder i Aarhus, får nu Venstre-rådmand Bünyamin Simsek til at lange ud efter sin rådmandskollega Kristian Würtz (S).

- Viljen til at ville billisterne og forståelsen for, at det er et vigtigt redskab for familierne er ikke til stede hos teknik-rådmanden og hans parti. Derfor har han skærpet heksejagten på bilister uden at bidrage med løsninger indenfor hans ansvarsområde, siger han til metroxpress.

Især problemerne på Ingerslev Boulevard på Frederiksbjerg, hvor der alene sidste år blev givet rekordhøje 1.600 p-bøder, undrer Simsek, der i maj 2016 fremsatte forslag om skrå-parkering efter at have været rundt med målebånd i området.

- På en time kunne vi anvise mindst 100 nye P-pladser ved at ændre fra parallel parkering til skråparkering i gaderne omkring Fredeiksbjerg. Forslaget har været til behandling hos Teknik-rådmanden i over 7 måneder nu.

Teknikrådmand Kristian Würtz ønsker ikke svare på, hvorfor man stadig ikke har svaret på forslaget efter syv måneder. I et skriftligt svar skriver han dog:

- Vi har allerede etableret flere parkeringspladser på Frederiksbjerg, hvor der nu er skråparkering. Jeg har ikke noget mod skråparkering, men der er flere hensyn at tage. Gaderne skal bl.a. være brede nok, og jeg synes også, at det er vigtigt, at der f.eks. er grønne pletter og træer.

Han afviser at drive heksejagt mod bilisterne.

- Jeg mener ikke, at man kan tale om en heksejagt, når p-vagterne udskriver p-afgifter til bilister som f.eks. overtræder et standsningsforbud eller parkerer ulovligt på en cykelsti ved en skolevej.

Bünyamin Simsek der selv har en fortid som teknik-rådmand, mener at Kristian Würtz ved at nedlægge p-pladser på fx Bispetorv går direkte imod byrådets beslutning om flere p-pladser i takt med de flere biler i byen.

Også det afvises af Würtz.

- Simsek vrøvler! Beslutningen om at lukke Bispetorvet er mange år gammel og blev truffet under V-borgmester Louise Gade. Der blev fjernet ca. 100 p-pladser på Bispetorvet og til gengæld er der kommet ca. 1.400 nye med Navitas og Dokk1, siger han og understreger, at han er en ny trafikplan på vej, som også handler om parkering.

Se kortet, her falder p-bøderne i Aarhus:
Grøn: under 100 p-afgifter
Gul: under 200 p-afgifter
Rød: over 200 p-afgifter

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx