Af Julie Laurs Bundgaard - 25/04-17 21:38

Anders Samuelsen forladt af kæresten: Sådan forklarer hun bruddetAnders Samuelsen forladt af kæresten: Sådan forklarer hun bruddet

Denne gang er det endegyldigt forbi, lyder det.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/ Jens Nørgaard Larsen)

Forholdet mellem Liberal Alliance-formanden Anders Samuelsen og operasangerinden Susanne Elmark er slut. Igen. Denne gang er det tilsyneladende endegyldigt.

Det skriver BILLED-BLADET.

Anders Samuelsen og Susanne Elmark har dannet par i fem år, men mandag offentliggjorde den 49-årige operasangerinde, at de to er gået fra hinanden. Denne gang er hende, der har gjort ende på den stormfulde romance.

»Jeg har for nyligt erfaret, at vi ikke deler og har delt værdier for, hvad en relation kræver, offentlig eller ej. Denne gang er det endegyldigt forbi. Jeg har ingen yderligere kommentar,« siger Susanne Elmark.

Det er ikke første gang, at parret går fra hinanden. Også tilbage i august 2015 brast kærligheden mellem de to - dengang var det udenrigsministeren, der forlod Susanne Elmark.

'Anders har taget en beslutning. At jeg ikke længere er hans kæreste. I kommer nok fortsat til at se os sammen ind imellem, da vi begge er opsatte på at fortsætte med at være gode venner,' skrev operasangerinden dengang til venner og bekendte på det sociale netværk Facebook.

Der gik dog ikke mange måneder, før parret igen blev spottet sammen og kunne offentliggøre, at kærligheden blomstrede på ny.

Ny på Tinder? Anders Samuelsen går fra kæresten
Ny på Tinder? Anders Samuelsen går fra kæresten

»Vi har jo kendt hinanden i mange år og været kærester, været væk fra hinanden og været kærester igen,« sagde Anders Samuelsen dengang til Billed-Bladet.

Susanne Elmark har sidenhen fortalt, at parret reelt set aldrig var fra hinanden - kun overfor offentligheden. Men denne gang er bruddet altså endegyldigt. I hvert fald hvis man skal tro den 49-årige operasangerinde.

Parret mødte hinanden tilbage i december 2012 under en operakoncert på Egelund slot. Efter koncerten sendte Anders Samuelsen operasangerinden en SMS, hvor han skrev, at han ikke troede, at man kunne blive forelsket i nogen på en halv time. Senere fortalte Susanne Elmark, at hun havde set politikeren i fjernsynet og straks var blevet draget af ham.

Anders Samuelsen har tidligere været gift med børnehavelederen Lajla Dam Samuelsen. De to var gift i 16 år, inden de gik fra hinanden i 2009. Sammen har de to sønner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Samuelsen.

LÆS OGSÅ: Samuelsen om Thyra Frank: Popularitetsmålinger kan rende mig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx