Af - 03/11-15 08:10

E45-slagsmål: DF beskylder regeringen for løftebrudE45-slagsmål: DF beskylder regeringen for løftebrud

Der kan gå op til to år, inden en udvidelse af E45 bliver forhandlet

storybild

Trafikanterne på den østjyske motorvej må vente en rum tid endnu på en udvidelse af motorvejen med et tredje spor. (Billede: Polfoto)

To år.

Så lang tid vurderer Venstre, at der kan gå, inden der vil blive forhandlet om en udvidelse af E45-motorvejen mellem Aarhus og Skanderborg.

Planer om motorvejsudvidelse ved Aarhus er sat på standby
Planer om motorvejsudvidelse ved Aarhus er sat på standby

I går udtalte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), at en årelang ventetid på en løsning af den massive trængsel på motorvejen er 'fuldstændig uacceptabel', og nu følger også Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde (S) trop med en hård kritik af regeringen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det er ganske utilfredsstillende. Hele to år inden vi overhovedet kan begynde at tale om det. Trafikken er brudt sammen, inden vi er er kommet frem til et tidspunkt, der handler om udvidelse, siger Jørgen Gaarde til TV2 Østjylland.

Hos Dansk Folkeparti mener man ligefrem, at der er tale om decideret løftebrud fra regeringspartiet Venstre.

- Man kan hurtigt få en anden opfattelse, når man kommer i regering. Det var i hvert fald ikke det, vi hørte, Venstre sagde op til valget, siger Kim Christiansen, transportordfører for DF, til TV2 Østjylland.

100 dage efter: Her er status på de østjyske valgløfter
100 dage efter: Her er status på de østjyske valgløfter

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen har begrundet ventetiden med, at der er anlægspause på store, statslige byggeprojekter som motorveje, fordi kassen er mere eller mindre tom.

Men den køber DF's Kim Christiansen ikke.

Han mener, at pengene til en udvidelse kan findes, da der ligger en milliard kroner i infrastrukturfonden.

- Det er kun et spørgsmål om, at finansministeren giver os lov til at bruge lidt af dem, siger Kim Christiansen.


LÆS OGSÅ: Valgløfter udløser motorvejs-krig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx