Af - 05/12-16 10:20

Rekordlavt antal unge dropper uddannelsenRekordlavt antal unge dropper uddannelsen

Aarhus Kommune har i skoleåret 2015/2016 oplevet et markant fald i unge, der dropper ud af deres ungdomsuddannelse - laveste i syv år. Forbedret studiemiljø får en stor del af takken fra rådmand.

storybild

Unge i Aarhus dropper i langt færre antal ud af deres igangværende ungdomsuddannelse. (Billede: Thomas Lekfeldt)

Færre og færre unge på tværs af køn, alder, etnicitet og uddannelse vælger at afbryde deres ungdomsuddannelse, viser en ny opgørelse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - Aarhus-Samsø.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det er ifølge opgørelsen det laveste antal i syv år og samtidig det tredje år i træk med et fald. Den positive udvikling glæder rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF).

- I år har vi set et markant fald i unge, der dropper ud af deres ungdomsuddannelse, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at vi nu også ser, at flere unge fortsætter deres uddannelse på erhvervsuddannelserne, siger Thomas Medom.

Helt konkret viser opgørelsen, at kommunen i skoleåret 2015/2016 har oplevet et fald på 15,7 procent af unge, der dropper deres ungdomsuddannelse i forhold til skoleåret 2014/2015 - på erhvervsuddannelserne er det 15,1 procent.

- Vi har en national målsætning, der siger, at 25 procent af unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er vi langt fra, men vi er på rette vej, siger Thomas Medom og giver et stort løft i studiemiljøet en stor del af skylden for faldet i afbrudte uddannelser.

- Studiemiljøet er generelt blevet meget bedre, men derudover har et nyt samarbejde mellem UU og uddannelserne også en væsentlig del af skylden for faldet. For to år siden rådgav UU alle unge i valg af uddannelse. Nu rådgiver de de 20 procent, der klarer sig dårligst, og de resterende 80 procent bliver rådgivet i godt samarbejde mellem UU og uddannelserne, siger han.

Rådmanden erkender, at der stadigvæk er en gruppe tilbage, som mangler kompetenceren til at færdiggøre en ungdomsuddannelse, men de, der har, ser ud til at være ved at blive elimineret, siger han.


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Højesteret udviser LTF-medlem med...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Stort dansk firma advarer: Svar ikke...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx