Af - 06/01-17 09:50

Årets første weekendguide: Sport og fed musikÅrets første weekendguide: Sport og fed musik

Med 2016 slut er det blevet tid til årets første weekendguide. Den står på alt lige fra kinesisk nytår til åbning af en hemmelig bar. Godt nytår og værsgo - her er fem fede ting, du kan hoppe ud i.

storybild

Nytårskoncert januar 2016. (Billede: Harmoniorkestret TONICA)

Åbning af ny hemmelig bar

I aften klokken 21 åbner en ny cocktailbar i Fredensgade. Baren hedder Gedulgt (betyder ‘hemmeligholdt’, red.), og vil servere eksperimentelle drinks, der skal udfordre gæsterne på både smag og udseende. Menuen består af 12 signaturdrinks og er blandt andet lavet af medejer af St. Pauls Apothek, tidligere danmarksmester i cocktails Hasse Bank Johansen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Vær velkommen hanens år

Vesten har haft sit nytår, nu er det tid til Østen. I morgen klokken 10-16 afholder Musikhuset Aarhus et kæmpe kinesisk event for alle interesserede i forbindelse med det kinesiske nytår senere på måneden. Foreningen Danmark-Kina står bag arrangementet, der vil indeholde alt lige fra en akrobatisk trup helt fra Kina til fremvisning af racefjerkræ.

Stor nytårskoncert

Efter en lille uge, hvor du enten har slappet lidt af efter nytår eller haft det lidt stramt på arbejde, kan du på søndag nu rigtig skyde det nye år ind med et brag af en fest i Musikhuset Aarhus. Det 50 mand store aarhusianske harmoniorkester TONICA giver nemlig en klassisk nytårskoncert med plads til sjove indslag også.

Hård rock på Gyngen

Skal du lige have rusket, hvad nogle vil kalde et musikalsk skæbnesvangert år, af dig, så skal du på Gyngen i Mejlgade i aften. Bandet Tainted Lady fra Kolding, der sidste år varmede op for ingen ringere end Deep Purple på Fængslet i Horsens, kommer forbi Aarhus og spiller gedigen rock fra klokken 20.30.

Kom og hep på de unge talenter

I morgen er Skovbakken Basketball vært for pokalfinalerne for ungdomshold i basket i Vejlby-Risskov Hallen. I år er hele fire aarhusianske hold med i finalerne: U14 Damer, U16 Damer, U17 Damer og U19 Herrer. Der er fri entré, så der er ingen undskyldning for ikke at dukke op klokken 11 - hvor første finale spilles - og heppe på de lokale unge talenter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx