Af Maja Grønholdt Jensen - 11/01-17 15:07

Aarhus opruster mod terror til åbningsceremoniAarhus opruster mod terror til åbningsceremoni

Den 21. januar skydes kulturhovedstadsåret i gang med en stor åbningsceremoni i Aarhus midtby.

storybild

RB plus. Terrorberedskab koster politiet millioner. Betjente fra hele landet er siden februar draget til København for at hjælpe med bevogtningen, og det har betydet store regninger til hoteller og forplejning. Situationen for dansk politi blev på få timer ændret markant, da Omar El-Hussein i februar skød og dræbte to og sårede seks politibetjente i København. Sikkerhedsniveauet blev skærpet, og et øget terrorberedskab på truede steder blev en realitet. Det har betydet, at betjente fra hele Danmark pendler til København for at bistå med opgaverne. (Billede: Linda Kastrup)

Mange tusinder aarhusianere samles i Aarhus midtby til kulturhovedstadsårets storslåede åbningsceremoni den 21.januar.

Men når mange mennesker er samlet, har personer med onde hensigter gode vilkår for at gøre stor skade. Det så vi blandt andet i Nice og Berlin i det forgangne år, hvor terrorister torpederede store menneskemængder med lastbiler.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Derfor betyder åbningsceremonien ekstra arbejde for Østjyllands Politi, der for tiden er særligt opmærksomme på risikoen for et terrorangreb.

- Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler. Vi har kigget på, hvad der er sket ude i verden den seneste tid heriblandt angrebene i Nice og Berlin. Vi overvejer, hvad vi kan frygte, der kan ske, og så prøver vi at lave nogle modforanstaltninger ud fra det, siger chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen, der desuden løbende dialog med PET og arrangørerne bag ceremonien.

PET vurderer, at den overordnede terrortrussel mod Danmark er 'alvorlig'. Efterretningstjenesten har dog lavet en specifik trusselsvurdering på åbningsceremonien.

10-årig pige kørt ned: Politiet efterlyser flugtbillist
10-årig pige kørt ned: Politiet efterlyser flugtbillist

Hvad Østjyllands Politi konkret gør for at sikre sig på ondsindede terrorister, vil Klaus Arboe Rasmussen ikke forklare, men han forsikrer om, at de forbereder sig så godt, som de overhovedet kan.

- Vi gør så meget, som vi kan på at det ikke sker. Og hvis det skulle ske, forbereder vi os på at kunne håndtere det så godt som overhovedet muligt, siger han til metroxpress.

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til at have festlig aften, men ikke tøve med at give politiet et praj, hvis de ser noget mærkeligt eller mistænkeligt.

LÆS OGSÅ: Politiet løslader anholdte efter skudepisode i Aarhus

LÆS OGSÅ: 1600 p-bøder på Kim's vej: 'Det er fuldstændig sindssygt'

LÆS OGSÅ: CNN: Dansk by er blandt verdens bedste steder at rejse til i år

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx