29/12-17 07:03

Sådan kan du bruge boligjobordningen som lejerSådan kan du bruge boligjobordningen som lejer

Man kan også få fradrag for håndværks- og serviceydelser, hvis man bor i lejebolig. Få styr på reglerne her.

storybild

København. Tror du kun boligjobordningen er en fordel for dem, der bor i ejerbolig?

Så tro om igen. Hvis du skal have den store tegnebog op til håndværks- eller serviceydelser, kan der også være penge at spare for dig, der bor i lejebolig.

Med den nye finanslov bliver boligjobordningen gjort permanent fra årsskiftet, så læs her, om der for dig som lejer kunne være fradrag at hente for udgifter til arbejdsløn.

1) Vedligeholdelsespligten er afgørende

- Angående lejere er det afgørende, at det skal være noget, man selv betaler. Man kan altså ikke få fradrag for udgifter, der opkræves over huslejen til vedligeholdelseskonti eller lignende, forklarer Kristian Bech, som er erhvervspolitisk konsulent hos SMVdanmark, og tilføjer:

- Man skal have vedligeholdelsesret ifølge lejeaftalen eller skriftlig aftale fra udlejer.

Har du den indvendige vedligeholdelsespligt, kan du altså få fradrag til de gyldige håndværksydelser indenfor.

Du kan til gengæld ikke få fradrag, hvis du får skiftet vinduer eller får lavet udvendigt malearbejde, hvis du ikke har den udvendige vedligeholdelsespligt.

2) Pas på ved flytning

Når du flytter ud af din lejebolig, kan der være noget, der skal have en kærlig hånd af en håndværker. Men her er det lidt tricky.

For så længe du har adresse i den lejebolig, du skal fraflytte, kan du få fradrag for arbejdslønnen til håndværksydelserne.

Men når du har flyttet din adresse til den nye bolig, er du ikke længere berettiget til fradrag i den bolig, du fraflytter.

Man kan nemlig kun få fradrag for den bolig, man har folkeregisteradresse i, oplyser Skatteministeriet.

3) Fradraget forsvinder ved fremleje

Det betyder også, at du ikke kan få fradrag for en bolig, du fremlejer. Her gælder kravet om, at du selv skal have folkeregisteradresse i boligen nemlig også, lyder forklaringen fra Skatteministeriet.

4) Gælder også betaling fra depositum

Selv om betalingen for håndværkeren ryger fra dit depositum til lejligheden, kan du stadig få fradrag for udgiften til arbejdsløn.

Derfor skal du sørge for at have styr på dokumentationen for udgiften til arbejdsløn.

5) Husk serviceydelserne

Får du passet børn i dit hjem eller måske gjort rent en gang om ugen, så er du også berettiget til fradrag på selvangivelsen.

Fakta: Få styr på boligjobordningen

- Der gives fradrag for håndværks- og serviceydelser, men kun for udgiften til arbejdsløn.

- Som noget nyt gælder fradraget fra næste år også for udgiften til arbejdsløn for installation af tyverialarm.

- Man kan gøre brug af fradraget, uanset om man bor til leje, bor i en andels- eller ejerbolig. Det kan også bruges for fritidshus, sommerhus eller ferieejerlejlighed.

- For at fradraget kan trækkes fra under boligjobordningen på selvangivelsen for 2017, skal arbejdet udføres inden årsskiftet og være betalt senest 28. februar 2018.

- Loftet for skattefradrag for serviceydelser er på 6000 kroner. For håndværksydelser er loftet 12.000 kroner. Man kan altså i alt få fradrag for 18.000 kroner.

- Loftet for fradraget reguleres i takt med lønudviklingen.

Kilder: Skatteministeriet, aftale om finansloven for 2018.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mystisk opslag: Linse fortryder et...
bt.dk
Nyslået Lotto-millionær har...
bt.dk
Politikere afviser forbud: Omskæring...
bt.dk
Politiet: 25-årige Alek kørte bevidst...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx