Af - 16/11-14 12:24

18-årig dansker i verdenstoppen som computerspiller: Får rockstjerne-behandling18-årig dansker i verdenstoppen som computerspiller: Får rockstjerne-behandling

En 18-årig dansk mand fra Nørrebro blev for nylig nummer to ved verdensmesterskabet i World of Warcraft.

storybild

18-årige Youness her til verdensmesterskabet. (Billede: Youtube/World of Warcraft)

Brug hele din tid på at spille computer sammen med vennerne. Og tjen gode penge på det.

Nogenlunde sådan ser den 18-årige dansk-marokkaner Youness Dorqochs liv ud.

For nylig fik hans tre-mandshold andenpladsen ved verdensmesterskabet i World of Warcraft og i den forbindelse fortæller han i et interview med Computerworld blandt andet om sit luksusliv.

LÆS OGSÅ: 'WoW' som digitale samlekort

- På BlizzCon (VM red.) blev vi hentet i lufthavn og kørt til et femstjernet hotel, hvor jeg kunne chille i jacuzzien op til kampene. Samtidig har vi specielle kokke til rådighed, der laver mad til os gamere, så det er ren luksus, forklarer Youness Dorqoch til mediet.

Andenpladsen sikrede ham 100.000 kroner, og årligt tjener han omkring den halve million, fortæller han. Samtidig blev han også sidste år nummer to i konkurrencen, hvilket gør ham til et veletableret navn i branchen.

Se herunder en video fra det store event for nylig.

Det var ellers ikke drømmen som barn at blive professionel gamer.

LÆS OGSÅ: Sejren ligger i tastaturets klik

- Jeg har aldrig været gamer som barn, men startede så for tre år, siden, hvor jeg hurtigt blev god. Efter halvandet års tid begyndte jeg at leve af det, siger Youness Dorqoch.

På et eller andet tidspunkt vil han dog også gerne arbejde med andre ting end gaming, som for tiden kræver op mod 10 timers træning om dagen.

- Det er gaming, jeg vil med mit liv. Naturligvis vil jeg også gerne tage en uddannelse på et tidspunkt, selvom jeg endnu ikke helt ved inden for hvilket felt. Så lige nu er det bare gaming," lyder det fra den 18-årige dansk-marokkaner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx