Af Niels Thimmer - 16/01-14 11:05; Opdateret: 16/01-14 11:34

Offer for skud på Amager indblandet i moskédrabOffer for skud på Amager indblandet i moskédrab

Den 32-årige mand, der mandag blev skudt på Amager, har tilknytning til moskédrabet på Amerikavej i 2011.

Skuddramaet i Frankrigsgade på Amager mandag nat, hvor en 32-årig mand blev skudt ned, har tilknytning til et tidligere drab på Vesterbro.

Se flere billeder og video på localeyes.dk


Offeret for skuddene på Amager har nemlig for få år siden siddet varetægtsfængslet i forbindelse med drabet foran Amerikavejs moské, oplyser politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi til Ritzau.

Skudt på Amager: Faldt blødende om på gaden
Skudt på Amager: Faldt blødende om på gaden

- Vi kender den forurettede. Det er en 32-årig herboende mand med pakistanske rødder. Han er kendt fra tidligere sager, og jeg kan bekræfte, at han er identisk med en af de personer, vi har haft fængslet i drabssagen fra Amerikavej, siger han og tilføjer:

Skudsag på Amager skaber hovedpine hos politiet
Skudsag på Amager skaber hovedpine hos politiet

- Han er en af dem, som vi efterlyste offentligt. Han sad varetægtsfængslet i en kort periode for at skyde retur, fordi han var på dræbtes side, men han blev løsladt på grund af bevisets stilling. Det er ham, der har været udsat for skyderi nu.

Skuddene mod ham faldt kort efter midnat natten til tirsdag.

Der blev affyret fire-fem skud, netop som offeret havde sat sig ind på passagersædet. Han blev ramt af i hvert fald et skud i armen og faldt blødende om på gaden, mens hans kammerat stak af fra stedet.

Det 32-årige skudoffer blev dog hurtigt erklæret uden for livsfare.

Skyderiet på Amerikavej skete 30. august 2011 uden for moskeen på Vesterbro, hvor et stort antal muslimer var samlet til bøn i anledning af eid, der markerer ramadanens afslutning. Her blev en 24-årig mand med pakistansk baggrund likvideret.

Hans Erik Raben understreger dog, at de to sagers sammenfald ikke nødvendigvis er lig med motivet for beskydningen.

- Motivet behøver ikke at have noget med drabssagen fra Amerikavej at gøre. Både han og den anden er særdeles gode kendinge af politiet for alt mulig forskellig kriminalitet.

- Det kan være et opgør i det kriminelle miljø eller et narkoopgør, så motivet står fuldstændig åbent, siger politikommissæren.

Gerningsmændene fra Frankrigsgade flygtede i en sølvgrå Audi-stationcar. En tilsvarende bil blev senere fundet udbrændt i Karlslunde, og politiet mener, at der kan være tale om den samme bil.

Bilen blev stjålet mellem den 6. og 9. oktober på Søren Nordbys Allé på Amager. Københavns politi er derfor interesseret i personer, der ved noget om biltyveriet.

Samtidig er man også interesseret i vidner, der har set noget i forbindelse med selve skyderiet.

Se flere billeder og video på localeyes.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx