Af Benjamin Krogh - 11/01-16 10:55

Retten ophæver navneforbud i spektakulær pædofilisagRetten ophæver navneforbud i spektakulær pædofilisag

Retten i Randers imødekommer ønske fra TV2 om at ophæve forbuddet mod at nævne pædofilitiltalts navn.

storybild

(Billede: Nørgaard Sørensen Jesper)

Retten i Randers har besluttet at ophæve forbuddet mod at nævne navnet på den 48-årige mand fra Randers, der er tiltalt i danmarkshistoriens største pædofilisag.

Dermed imødekommer retten et ønske fra TV2, der fredag bad retten om at ophæve navneforbuddet, som ifølge tv-stationen hindrer programmet "Station 2" i at lave en særudsendelse om sagen.

- Forløbet af hovedforhandlingerne har vist en enorm offentlig interesse for sagen. Det taler for, at offentligheden skal have mest mulig offentlighed i sagen, siger dommer Rikke Holler om begrundelsen for at ophæve forbuddet.

- Retten finder ikke, at der er særlige forhold af personlig karakter, der gør, at en ophævelse af navneforbuddet er særligt belastende for den tiltalte, siger Rikke Holler.

Svensk politi beskyldes for at tie om seksuelle overgreb
Svensk politi beskyldes for at tie om seksuelle overgreb

Forsvareren for den tiltalte har øjeblikkeligt valgt at kære kendelsen og bedt om, at det må få opsættende virkning.

TV2 er angiveligt ved at forberede en særudgave af tv-programmet "Station 2”, som skal handle om den opsigtsvækkende pædofilisag.

TV2-journalist Janni Pedersen argumenterede fredag i retten med, at navneforbuddet begrænser tv-stationen i dets valg af kilder, der kan medvirke i udsendelsen.

Anmeldelser fra nytårsnat i Köln er tredoblet på to dage
Anmeldelser fra nytårsnat i Köln er tredoblet på to dage

Mens anklager Morten Rasmussen ikke ser noget problem i at navneforbuddet ophæves, har den tiltaltes forsvarer, Søren Salomonsen, svært ved at se, at navneforbuddet begrænser tv-stationen.

- TV2 har ikke givet konkrete omstændigheder, der antyder, at deres dækning svækkes, hvis man opretholder navneforbuddet, siger Søren Salomonsen.

Han peger også på, at de fire børn fra lokalområdet, som den 48-årige er tiltalt for at have krænket, kan komme til at lide under en ophævelse af navneforbuddet.

- Jeg kan frygte, at hvis forbuddet ophæves, så kan der i betydelige kredse ske en identifikation af de børn, der er sket overgreb mod, siger Søren Salomonsen.

Også den tiltalte selv siger, at han er imod ophævelse af navneforbuddet.

Tysk justitsminister: Seksuel vold i Köln var forberedt
Tysk justitsminister: Seksuel vold i Köln var forberedt

Den 48-årige, der er far til tre voksne sønner, frygter, at hans familie vil blive udsat for chikane og repressalier.

- Mit mellemnavn er et familienavn, som er meget sjældent. Hvis det kommer frem, så kunne der ske chikane af min familie, som har samme mellemnavn. Det frygter jeg meget.

- Jeg har hørt fra andre med lignende domme, hvor forældre og søskende er blevet chikaneret voldsomt, siger den tiltalte, som samtidig siger, at han af samme grunde overvejer at droppe sit mellemnavn.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Tysk politi fordobler antal sager fra nytårsnat i Köln

LÆS OGSÅ: Tysk politi bruger vandkanoner mod aggressiv islamkritisk demo

LÆS OGSÅ: TV2 vil have navneforbud mod pædofili-tiltalt ophævet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx