Af Ritzau - 24/04-17 11:40; Opdateret: 24/04-17 11:55

Norsk ungdomsserie kommer på de skrå brædder i KøbenhavnNorsk ungdomsserie kommer på de skrå brædder i København

Til efteråret bliver den norske tv-serie "Skam" opført som teaterstykke i København.

storybild

Den norske serie "Skam" bliver til efteråret sat op som teaterstykke på Aveny-T på Frederiksberg i København. Arkivfoto. (Billede: Free/Foreningen Norden /nrk P3)

Den norske ungdomsserie "Skam" bliver til et dansk teaterstykke på Aveny-T til efteråret.

- Det her er det største, jeg som teaterchef er lykkedes med. Større end da jeg sikrede mig rettighederne til The Beatles' musik. Større fordi det er så nutidigt, siger teaterchef Jon Stephensen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at han er stolt og taknemmelig over, at seriens norske skaber har givet det danske teater rettighederne til at dramatisere serien til et teaterstykke.

- Jeg ved, det her er unikt stof, og jeg vil gå gennem ild og vand, for at det lykkes at skabe en forestilling, I kan være glade for, lover teaterchefen desuden.

Den populære serie har fire sæsoner, og de bliver hver fremført i et selvstændigt teaterstykke. Det første har ligesom tv-seriens første sæson den unge pige Eva i hovedrollen. Det får premiere 15. september.

Den efterfølgende sæson med Noora i hovedrollen får premiere som teaterstykke 6. april 2018. Sæson tre og fire kommer på scenen i de følgende sæsoner.

I et interview med Berlingske fortæller Jon Stephensen, at han igennem længere tid har været i kontakt med seriens skaber, den norske manuskriptforfatter og tv-producer Julie Andem.

- Skam er efter min mening en af de bedste ungdomsserier, der nogensinde er skabt, siger teaterdirektør Jon Stephensen til avisen.

- Dens evne til at beskrive de unges verden, deres problemer med kærlighed, seksualitet, venskaber og mobning er unik.

Norges ambassadør i Danmark, Ingvar Havnen, bliver samarbejdspartner på teaterdramatiseringen.

Mange af rollerne skal besættes af unge skuespillere, der vil få deres debut med denne forestilling. Således bliver hovedrollen i det første teaterstykke spillet af en blot 17-årig gymnasieelev.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx