Af Berit Hartung - 24/04-18 14:57

IKEA advarer: Brug ikke denne kogepladeIKEA advarer: Brug ikke denne kogeplade

Møbelgiganten IKEA advarer kunderne mod at bruge en af deres gaskogeplader, som har en forkert brænder installeret.

storybild

IKEA tilbagekalder en gaskogeplade, som risikerer at bryde i brand eller eksplodere. (Arkivfoto) (Billede: PASCAL GUYOT)

Det skriver IKEA selv i en sikkerhedsmeddelelse.

Det drejer sig om IKEA ELDSLÅGA gaskogeplader købt før 1. januar 2018. Kunderne skal indlevere pladerne, så de kan blive repareret.

'I IKEA har sikkerhed altid høj prioritet. IKEA beder kunder, der har købt en ELDSLÅGA gaskogeplade før 1. januar 2018, om at stoppe brugen af lynbrænderen. Et besøg af en tekniker er nødvendigt for at løse problemet. Der er ikke øget risiko for brand eller eksplosion,' skriver IKEA i meddelelsen.

Ikea tilbagekalder IKEA ELDSLÅGA gaskogeplader købt før 1. januar 2018. (Billede: Ikea)

Det er en test foretaget af de belgiske myndigheder, der har vist, at udledningen af kulilte på lynbrænderen placeret øverst til højre overstiger EU´s krav.

Det er efter sigende en menneskelig fejl hos leverandøren, der har resultater i, at der er monteret en forkert gasinjektor i lynbrænderen. Alle andre brændere er sikre at bruge.IKEA har ikke modtaget rapporter om ulykker.Produktet er solgt i Europa og ca. 900 gaskogeplader er solgt i Danmark.

Har du den omtalte kogeplade i dit køkken, skal du kontakte IKEA Kundesupport på telefon 70150909 for at aftale et teknisk servicebesøg. IKEA skriver, at du ikke behøver kvittering for at få ret til servicebesøget, og det er også gratis.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx