Af - 17/12-13 11:23

Top-embedsmænd hemmeligholdt vigtige oplysninger i 14 dageTop-embedsmænd hemmeligholdt vigtige oplysninger i 14 dage

Den sag, der fik Christian Friis Bach til at gå som udviklingsminister, får nu også konsekvenser for tre embedsmænd.

storybild

Radikale Christian Friis Bach var en vellidt udviklingsminister, men trak sig fra posten 21. november i år. En ny redegørelse viser nu ifølge flere medier, at det var tre embedsmænd, der var skyld i hans afsked. (Billede: Polfoto/Daniel Hjorth)

Tre embedsmæmd i Udenrigsministeriet vidste, at daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) - uden at være klar over det - havde givet offentligheden ukorrekte oplysninger i den meget omtalte GGGI-sag.

Men det tog to uger, før de fortalte ministeren om deres viden, og derfor skal de tre nu i såkaldt tjenstligt forhør.

Avis: Ministerium skjulte belastende oplysninger
Avis: Ministerium skjulte belastende oplysninger

Det rapporterer flere medier, der er i besiddelse af den redegørelse, Udenrigsministeriet har fået foretaget af forløbet. Den nyudnævnte udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) holder pressemøde om sagen klokken 12.

Christian Friis Bach havde fået at vide af sit embedsværk, at han ikke var til stede, da bestyrelsen i klimaorganisationen GGGI vedtog de meget omstridte rejseregler, der gjorde det muligt for Lars Løkke Rasmussen (V) at rejse på første klasse.

Friis Bach kendte til Løkkes rejser - sagde det modsatte
Friis Bach kendte til Løkkes rejser - sagde det modsatte

Senere viste det sig imidlertid, at Friis Bach faktisk havde været til stede på mødet, men uden at være klar over, at rejsereglerne blev vedtaget som en del af en større pakke af forslag omkring organisationens økonomi.

Da de tre embedsmænd fandt ud af, at Friis Bach havde fået ukorrekte oplysninger og givet dem videre til offentligheden valgte de imidlertid at vente 14 dage med at fortælle ministeren om fejlen. Først dagen efter kommunalvalget, den 20. november i år, afslørede de deres viden for Friis Bach.

Her er dokumenterne, der fældede Friis Bach
Her er dokumenterne, der fældede Friis Bach

- Det er dybt kritisabelt, siger Dansk Folkepartis folketingsmedlem Hans Kristian Skibby til TV2 News.

Nu skal de tre embedsmænd så i tjenstligt forhør, hvor de ifølge Tjenestemandsloven har pligt til at afgive forklaring om forløbet og kan straffes, hvis de taler usandt. Tjenestemandsforhør er ikke åbne for offentligheden.

Ministerens farvel:  Minut for minut
Ministerens farvel: Minut for minut

Det står endnu ikke klart, om disse forhør af de tre ansatte vil ende med, at en eller flere af dem vil ende med at de forflyttes eller fyres.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx