Af Ritzau - 28/03-17 09:47; Opdateret: 28/03-17 11:22

For fjerde år i træk daler antallet af dommeFor fjerde år i træk daler antallet af domme

Antallet af fældende domme for overtrædelse af straffeloven er dalet med 20 procent over fire år.

storybild

For fjerde år i træk er antallet af fældende domme for overtrædelse af straffeloven faldet, fortæller Danmarks Statistik. (Arkivfoto) (Billede: Pressefoto, Rigspolitiet)

Der er tilbagegang for kriminaliteten. Færre unge mænd end tidligere bliver dømt for at stjæle, slå, begå hærværk og overtræde andre bestemmelser i straffeloven.

Hvis man ser hen over flere år, er faldet ret markant, oplyser Danmarks Statistik tirsdag. Og tallene spejler således billedet af en stadig mere lovlydig ungdom.

Sidste år var der 24 fældende domme per 1000 mænd mellem 20 og 24 år, mens tallet i 2012 var oppe på 38.

Men også i det hele taget afsiger domstolene færre fældende domme for overtrædelser af straffeloven end i de foregående år.

Det er fjerde år i træk, at antallet falder, oplyser Danmarks Statistik. Og hvis domfældelserne er en korrekt gengivelse af livet i Danmark, er der tale om endnu en bekræftelse af udviklingen mod et mere fredsommeligt samfund.

I 2016 var antallet af domme om overtrædelser af straffeloven 20 procent lavere end i 2012.

Også når man lægger både mindre narkosager og sager om høj fart og andre overtrædelser af færdselsloven oveni, kan Danmarks Statistik registrere et fald. Det er på tre procent i forhold til 2015.

På nogle områder er udviklingen dog meget afhængig af, hvad politiet foretager sig.

Det gælder for eksempel netop lov om euforiserende stoffer. Her er faldet på hele 14 procent.

Også når det handler om den såkaldte ordensbekendtgørelse - om folks tosseri i porte og anden uorden - er der et stort dyk. Det er på 20 procent.

På det seneste har politiet brugt forholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte grænsen og på den øgede patruljering på grund af frygt for terror.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx