14/05-18 17:54

Politiet erkender fejl: Et-årige Lili skambidt på feriecenterPolitiet erkender fejl: Et-årige Lili skambidt på feriecenter

Nordjyllands Politi er nu gået ind i sagen om den lille pige, der blev bidt i ansigtet af en hund på feriecentret i Skallerup.

storybild

Her ses Lili og hendes far Nikolaj Grøn Pedersen kort efter, at hun blev bidt. (Billede: Privatfoto)

Da pigens far lørdag ringede 1-1-2, afviste politiet at rykke ud. Men det var en klar fejl, erkender politiinspektør Claus Danø over for DR Nordjylland.

Lili elsker dyr - især katte og hunde - og klappede og aede derfor hunden, som endte med at bide hende. (Billede: Privatfoto)

»Det er altid et skønsspørgsmål, hvad vi kører til, og hvad vi ikke kører til. Men man kan sige i den her sammenhæng, hvor en pige på halvandet år bliver bidt af en hund, der burde vi nok være kørt ud, men det vurderede man ikke på daværende tidspunkt,« siger han.

Her ses Lili og hendes far Nikolaj Grøn Pedersen kort efter, at hun blev bidt. (Billede: Privatfoto)

Episoden fandt sted på Klithusegaarden, der hører under Skallerup Seaside Resort.

Hunden tilhører gårdens forpagter, og var vant til at blive klappet af besøgende børn.

Spørgsmålet er nu, hvorfor hunden bed pigen, og hvordan det præcist foregik, fortæller Claus Danø.

»Det, det falder på er, om hunden har snappet i selvforsvar contra om den har skambidt pigen.«

Hos Skallerup Seaside Resort beklager man situationen og afventer politiets efterforskning. Hunden blev fjernet fra Klithusegåden umiddelbart efter episoden.

Pigen er ifølge politiet blevet opereret i ansigtet tidligere i dag.

Dyregården Klithusegaarden er en dyregård, hvor børn blandt andet kan hjælpe med at malke køer og samle æg ved hønsene.

Gården hører under Skallerup Seaside resort. Da BT kontakter dem, fortæller de, at de finder episoden meget beklagelig.

Dyregården Klithusegaarden er en dyregård, hvor børn blandt andet kan hjælpe med at malke køer og samle æg ved hønsene.

Gården hører under Skallerup Seaside resort. Da BT kontakter dem, fortæller de, at de er meget ærgerlige over situationen.

»Vi synes naturligvis, at det er dybt tragisk. Vi er meget berørte af det og utroligt kede af, at et lille barn er blevet bidt af en hund,« siger Mette Clausen, der er salgs- og marketingschef hos Skallerup Seaside Resort og som ikke var til stede, da det skete.

Hun fortæller, at hunden ikke er deres, men tilhører en kvinde, der forpagter dyregården og ridecenteret Klithusegaarden.

Hos Skallerup Seaside resort har man dog besluttet, at hunden skal holdes væk fra gården, indtil politiet får klarlagt hændelsesforløbet.

»Med det samme, vi fik nys om episoden, blev hunden fjernet fra gården, og den kommer ikke tilbage, indtil vi ved lige præcis, hvad der skete. Hvis familiens udlægning af episoden er sand, så skal den naturligvis aldrig tilbage til gården,« siger Mette Clausen.

Nordjyllands Politi er ved at efterforske sagen. Hvis de finder, at hunden uprovokeret har skambidt Lili, kan de kræve, at den bliver aflivet.

»Hvis hunden har snappet, fordi den blev provokeret, kan det ende i ingenting eller en bøde til ejeren. Har den til gengæld skambidt, haft fat flere gange, rusket og bidt igennem, så kan vi i yderste konsekvens kræve hunden aflivet,« forklarer Claus Danø, der er politiinspektør hos Nordjyllands Politi og sidder med sagen.  

Hvilket scenario det ender ud med, kan han dog ikke sige endnu, da efterforskningen fortsat er i gang.

Søndag afhørte Nordjyllands Politi blandt andet fire gæster, som var til stede, da Lili blev bidt.

»Der er forskellige forklaringer fra vidnerne, og det er vigtigt for os at få klarlagt, hvorvidt hunden snappede eller skambed hende, samt om hun blev rusket og bidt flere gange,« siger Claus Danø, der er politiinspektør hos Nordjyllands Politi til BT

Han forklarer, at de lige nu afventer yderligere efterforskningsskridt og attester - blandt andet fra lægerne, der har tilset Lili.

Gik først sent ind i sagen

Lilis far, Nikolaj Grøn Pedersen, fortæller, da BT snakker med ham, at ringede til politiet to gange lørdag for at anmelde hændelsen, hvor han fik at vide, at i ikke vil gå ind i sagen.

Søndag valgte politiet dog alligevel at efterforske sagen.

»Det er korrekt, at han (Nikolaj Grøn Pedersen, Red.) ringer ind og anmelder lørdag eftermiddag. Der er en samtale mellem ham og en disponent på vagtcentralen, og efter den samtale bliver der ikke foretaget noget yderligere,« siger Claus Danø og tilføjer:

»Det var en fejldisponering. Kunne vi have gjort tingene anderledes, havde vi nok gjort det.«

Nikolaj Grøn Pedersen er frustreret over, at der skulle gå et helt døgn, inden politiet valgte at gå ind i sagen.

»Jeg er virkelig skuffet over politiet. Først når pressen hiver fat i dem, tager de imod min anmeldelse. Det er ikke en bule i en bil, det handler om. Det er Lilis liv,« siger han.

Lili begyndte hurtigt at hæve op, efter hun havde været ved vagtlægen og få limet sine sår. (Billede: Privatfoto)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Dyrere benzin på vej
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx