Af Trina Nielsen - 19/04-18 15:37; Opdateret: 20/04-18 08:43

16-årige Sanna fik nye bryster af staten: Læge vil have lettere vej til at psykologhenvisninger16-årige Sanna fik nye bryster af staten: Læge vil have lettere vej til at psykologhenvisninger

I mange tilfælde vil en psykologsamtale måske være bedste hjælp for unge under 18, der er kede af, hvordan deres krop ser ud. Men manglende psykologtilbud for børn kan gøre det mere nærliggende for lægerne i stedet at henvise til samtale med en kirurg.

storybild

Privatfoto: Sanna Brun

Forleden bragte metroxpress historien om Sanna Brun, der som 16-årig, fik opereret sine bryster på det offentliges regning, da det blev vurderet, der var tale om en misdannelse. Da hun gik til lægen i første omgang, var det i troen om, at hun ville blive henvist til at tale med en psykolog om sine selvværdsproblemer.

Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation Birgitte Ries Møller, peger på, at der er skrappe krav til, hvornår man må henvise børn til psykolog, og det gør det svært for lægerne at håndtere sager som Sanna Bruns.

»Det er stort ønske for os praktiserende læger at kunne henvise flere børn til enten en psykolog med sygesikringstilskud eller en gratis psykolog i kommunen. Der er alt for få tilbud til behandling af børn,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen har lavet en vejledning for adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling. Heri fremgår de meget stramme kriterier, du som umyndig skal opfylde for at få en henvisning.

Du kan eksempelvis ikke blive henvist, hvis du lider af let til moderat angst eller depression. Det kan du kun hvis du har været udsat for incest, seksuelle overgreb, dødsfald eller sygdom i familien, eller hvis du selv er ramt af sygdom.

Sanna Bruns bryster før og efter operationen. (Billede: Sanna Brun )

Hun synes, det er ærgerligt, at en som Sanna Brun ikke blev henvist til psykolog, når det kunne tyde på, at hun muligvis ville have haft gavn af det:

»Men det er faktisk svært for os at henvise en som hende under nogle af kriterierne, med tilskud fra sygesikringen, kan du godt se.«

De stramme regler for psykologhenvisninger, kan ledende overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, Line Breiting, godt genkende. Derfor ender de ofte med at tage samtalen med patienter, hvor problemet sidder mellem ørerne og ikke i brysterne:

»Det kan være svært som praktiserende læge at skulle give den afvisning. Man kan læse mellem linjerne i henvisningerne fra lægerne, at de ved, der ikke skal opereres, men at patienten har brug for en samtale inde hos os,« siger hun.


»Så må man lave retningslinjer«

16-årige Sanna Brun opfyldte ikke kravene for at blive henvist til en psykolog, men kriterierne for en henvisning til plastikkirurgisk afdeling opfyldte hun.

Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i PLO Birgitte Ries Møller efterlyser mildere kriterier for at henvise børn til psykolog.

Og det kan Folketingets formand for Sundheds- og Ældreudvalget, Liselott Blixt, DF, godt forstå.

»Viser det sig, at der er mange, der kommer den vej igennem til plastikkirurgisk afdeling, så synes jeg da, det er noget, man bliver nødt til at se på. Og så må man lave nogle retningslinjer for lægerne om, når der kommer nogle af de unge her, så er det en psykolog, de først skal til,« siger hun

Sundhedsordfører for Liberal Alliance, May-Britt Kattrup, fortæller, at de i regeringens satspulje har afsat penge til gratis psykologhjælp for unge mellem 18 og 20 år.

»Vi ville da gerne give gratis psykologhjælp til alle, men man er nødt til at prioritere de midler, der er. Det offentlige kan jo ikke betale alt. Der er rigtige mange områder, hvor det ville være fantastisk, hvis vi bare kunne hjælpe alle borgere og betale alting. Men det kan vi bare ikke,« siger hun.

Hun stoler på lægernes vurderinger, og hun tror på, at man i den konkrete sag, nok har haft en lægefaglig grund til at henvise hende til plastikkirurgisk afdeling - og ikke til en psykolog.

»Det kan jo ikke nytte noget, at patienter kommer ind og er syge, og man så siger, du må tale med en psykolog, du fejler ikke noget,« siger hun og tilføjer:

“Det ville helt klart være godt at gøre en indsats tidligere end 18 år. Helt sikkert. Derfor har vi også afsat 13 millioner kroner til uddannelse af fagpersoner i kommunerne, som arbejder med unge mellem 11 og 18 år. Det er forankret hos Dansk Center for Mindfullness.”

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Populær dansk tjeneste bliver...
bt.dk
Nye regler åbner for stribevis af...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
LIGE NU: Hovedvej spærret efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx