Af Ritzau - 08/12-16 14:55; Opdateret: 08/12-16 16:13

Gymnasie-rektor: En mulighed at fordele efter faglighedGymnasie-rektor: En mulighed at fordele efter faglighed

Gymnasierne skal finde en fordelingsmodel, som er til alles bedste, siger rektor på Langkjaer Gymnasium.

storybild

Mahmoud Halloum bliver student på Langkær Gymnasium i Aarhus. (Billede: Scanpix/Flemming Krogh)

På Langkaer Gymnasium i Aarhus har 80 procent af de elever, som startede i 1. g i september, anden etnisk baggrund end dansk.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) givet det lokale fordelingsudvalg, som Langkaer Gymnasium er omfattet af, dispensation til at fordele eleverne imellem sig, så enkelte skoler undgår store dele af tosprogede.

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg tænker, at vi nu gymnasierne i Aarhus imellem kan finde en model, som er til alles bedste, siger rektor på Langkaer Gymnsium, Yago Bundgaard.

Forargelsen var stor, efter at Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst besluttede at opdele de nye 1.g-klasser efter elevernes etnicitet.

Det er netop på baggrund af den sag, at ministeren nu åbner for en forsøgsordning, hvor fordelingsudvalg kan fravige reglerne.

Merete Riisager slår dog fast, at man ikke må fordele elever efter etnicitet.

- Det er selvfølgelig helt forståeligt, for vi skal holde os inden for konventioner og rimelighed, siger Yago Bundgaard.

- Et objektivt kriterie, som er blevet bragt til torvs, er, at man kan se på elevernes faglige niveau og sørge for, at der ikke er nogen skoler, som har en stor andel af elever med lavt fagligt niveau, siger rektoren.

På et samråd tirsdag slog den nye undervisningsminister fast, at der ikke bliver lavet nye regler for fordelingen af gymnasieelever, så de kan gælde fra næste skoleår.

Men nu har ministeren altså alligevel givet grønt lys til at se på en ny fordelingsmetode.

- Nu sætter vi rektorer i Aarhus os hurtigst muligt sammen, og så prøver vi at løse den opgave, som vi har fået stillet, siger Yago Bundgaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx