Af Bo Poulsen - 23/05-14 06:22; Opdateret: 23/05-14 06:48

Kraftigt regnskyl oversvømmer veje i det sydjyskeKraftigt regnskyl oversvømmer veje i det sydjyske

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer om oversvømmede veje efter natten og morgenens regnvejr.

storybild

(Billede: Google Maps)

Bilister, der skal ud at køre i det syd- og sønderjyske fredag morgen, skal passe på, for natten og morgenens kraftige regnvejr betyder masser af vand på vejene og flere væltede træer, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterhånden som regnen satte ind ved halv fire tiden, begyndte telefonerne at ringe hos politiet, fortæller vagtchef Søren Strægaard.

Her vil regnen vælte ned: 50 mm vand kan komme fra i aften
Her vil regnen vælte ned: 50 mm vand kan komme fra i aften

- Det første sted var faktisk Rødekro, hvor der er veje, der er oversvømmet helt. I hvert fald ligger der omkring 10 centimeter vand. Der er også væltet nogle træer, siger vagtchefen.

Der er også kommet meldinger fra Sønderborg, Vojens og Haderslev, hvor der er oversvømmede veje, og brønddæksler er skubbet af.

- Folk skal passe på, når de kører ud her til morgen, advarer vagtchefen.

Falck oplyser klokken 6.15, at de har modtaget 42 henvendelser fredag morgen, der hovedsageligt kommer fra det syd- og sønderjyske.

- Det er vand i kælderen, som folk bøvler med i det område. Det er primært i Vejle, Kolding, Horsens og Sønderborg, fortæller kommunikationschef Louis Honoré ved Falck.

Her finder du verdens vådeste rejsemål
Her finder du verdens vådeste rejsemål

Sydøstjyllands Politi melder om væltede træer, lynnedslag og vand på vejene. De første opkald om væltede træer kom omkring klokken 4.30, og især Kolding er hårdt ramt af uvejret.

- Der er en del vand på gaderne i Kolding, blandt andet i gågaden hvor der løber vand ind i flere butikker, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Svend Pedersen.

Ifølge politiet er der gået ild i et hus i Hedensted efter et lynnedslag. Ingen personer meldes tilskadekommet.

Derudover er brønddæksler blevet skubbet af blandt andet i Kolding, Jelling og Vejle.

LÆS OGSÅ: DMI advarer: Skybrud på vej - her kan det ramme

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx