18/01-14 16:35

Lægen bestemmer prisen på dine hovedpinepillerLægen bestemmer prisen på dine hovedpinepiller

Der er mange penge at spare på hovedpinepiller, hvis du har en hjælpsom læge.

storybild

(Billede: Polfoto)

Op til 85 procent i rabat på hovedpinepillerne. Det kan du få, hvis din læge har lyst til at hjælpe dig. Men det er vidt forskelligt, hvor hjælpsomme lægerne er. Det viser en rundringning til en række praktiserende læger foretaget af Søndagsavisen.

Sidste efterår blev reglerne ændret, så det nu kun er muligt at købe pakker med op til 20 hovedpinepiller i håndkøb i stedet for glas med 300. Men prisen pr. pille i de små pakker kan være over 500 procent højere end stykprisen i de store glas, og vil du spare den ekstraudgift kræver det en læge, som er klar til at give dig en recept.

- Jeg vil i mange tilfælde selv gerne udstede en recept på en større pakke piller til lettere smerter, siger praktiserende læge Michael Dupont.

Tip: Giv dit juletræ hovedpinepiller
Tip: Giv dit juletræ hovedpinepiller

Han er samtidig formand i Lægemiddel- og Medikoudvalget hos de praktiserende lægers organisation PLO og erkender, at de nye regler, der er indført for at forebygge selvmord begået med hovedpinepiller, kommer til at ramme helt almindelige danskere på pengepungen.

- Når jeg giver en recept, så sparer vi patienten for udgiften til de små og dyre pakker, siger Michael Dupont til Søndagsavisen.

Lægernes tolkning af de nye regler er dog langt fra ens. Da Søndagsavisen ringer rundt til en række praktiserende læger for at høre, om de vil udstede recept på hovedpinepiller i store glas, lyder svarene alt fra ’det er helt udelukket’, ’det vil vi måske’, ’det gør vi altid’ og nogle læger går sågar endda endnu længere og udsteder recept med tilskud fra staten og Sygesikringen Danmark.

Forsker advarer mod hovedpinepiller
Forsker advarer mod hovedpinepiller

- Alle dem, der ønsker at købe et stort glas, får dem på recept og også med tilskud til. Det er en god forretning for dem, men naturligvis en dårlig forretning for Sygesikringen, siger Ingrid Lillie, der er lægesekretær hos praktiserende læge Adam Pedersen. Hun forklarer om grunden til den store velvillighed i den lægepraksis.

- Vi synes ikke, at det her skal komme patienterne til gene, at man har lavet om på det her system. Det er ikke rimeligt, at de skal betale en bondegård for at købe de små pakker, siger hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det forkert, at lægerne giver almindelige danskere mulighed for at købe store glas med hovedpinepiller.

- Det er ikke meningen, at lægerne skal udskrive store pakninger af økonomiske årsager, siger Mette Aaboe Hansen, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Hun medgiver, at det i sidste ende er den enkelte læge selv, som afgør sagen, men at det ikke er hensigten med de nye regler.
 
 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx