31/08-14 22:34

Ung mand røver fem butikker på 13 minutter i KøbenhavnUng mand røver fem butikker på 13 minutter i København

Fem butikker i København havde søndag aften besøg af den samme røver, der truede sig til penge med en flaske.

En ung mand satte søndag aften turbo på, da han havde brug for penge.

I løbet af bare 13 minutter røvede eller forsøgte han at røve fem butikker i det centrale København.

- Han starter nede på Istedgade i en døgnkiosk, hvor han truer med en flaske klokken 20.30, siger Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

- Så går - eller løber - han op på hovedbanen og går ind på to spisesteder og laver det samme nummer, siger efterforskningslederen.

Herefter gik den unge mand med sin flaske i hånden ind i en 7-Eleven-butik på Vesterbrogade, inden han klokken 20.43 sluttede af i en anden 7-Eleven ved Vesterport.

- Nogen steder har han fået penge, og andre steder har han ikke fået det, siger Kenneth Jensen.

Forbryderen beskrives som en ung mand på 180-190 centimeter.

Politiet er søndag aften til stede i de fem butikker for at afhøre vidner og er desuden i besiddelse af videooptagelser af flere af røverierne, som betjentene vil gennemgå.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx