08/11-17 08:38

S: Danske patienter skal kunne forstå udenlandske lægerS: Danske patienter skal kunne forstå udenlandske læger

Sprogkrav til udenlandske læger og hospitalspersonale skal skærpes, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører.

storybild

Mange ældre patienter klager over, at de ikke forstår udenlandske læger eller personale på hospitalet. Problemet skal løses, mener sundhedsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Scanpix/Morten Stricker/scanpix/arkiv

København. Vi skal sikre, at udenlandske læger taler dansk, når de behandler patienter på et hospital.

Det siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

- Vi kan gøre yderligere. Der er forskellige modeller. Vi skal have et meget vågent øje på det. Det kan være med til at skabe en utryghed blandt patienter og pårørende, siger Flemming Møller Mortensen.

- Men vi kan slet ikke drive vort sundhedsvæsen, hvis vi ikke henter personale i andre lande.

Mange ældre patienter mener, at de ikke forstår den udenlandske læge eller andet personale.

Det skriver Kristeligt Dagblad .

39 procent har i YouGovs undersøgelse for avisen haft kontakt med udlændinge i sundhedssektoren det seneste år. YouGov har spurgt 1011 repræsentativt udvalgte danskere.

Blandt 60-74-årige har godt halvdelen - 48 procent - haft kontakt med udlændinge. Halvdelen af disse ældre havde svært ved at forstå behandleren. Det skyldes sprogproblemer.

Regionerne kan kræve en sprogtest af personale fra lande udenfor EU, oplyser Socialdemokratiets sundhedsordfører.

- Sundhedsministeren har oplyst, at vi godt kan stille yderligere krav til dem, der kommer fra EU og EØS-lande, siger Flemming Møller Mortensen.

På et hospital i provinsen følger personalet de udenlandske læger, indtil de kan kommunikere med patienter og pårørende, påpeger han.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at danske hospitaler i 2015 havde ansat 1791 læger med udenlandsk uddannelse. 941 var fra EU og EØS-lande.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kalder sproget et "kæmpestort problem".

- Jeg får jævnligt mails fra ældre, som siger, at de ikke forstår, hvad lægen siger til dem. Nogle spørger, om de kan få en tolk. Den retning skal vi ikke gå, siger Liselott Blixt.

- Men for at arbejde i det danske sundhedsvæsen skal man kunne gøre sig forståeligt, når man har kontakt med patienter.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx