Af - 26/05-14 10:06

Flere holder deres afdøde børn i live på FacebookFlere holder deres afdøde børn i live på Facebook

Mindessider for afdøde børn er populære på Facebook, hvor et stigende antal forældre holder deres kære kunstigt i live. Uhen- sigtsmæssigt, hvis det fastholder folk i sorgen, siger psykolog.

storybild

Mindessider for afdøde børn er populære på Facebook, hvor et stigende antal forældre holder deres kære kunstigt i live. Uhen- sigtsmæssigt, hvis det fastholder folk i sorgen, siger psykolog. (Billede: Polfoto)

- Kære Thomas, det er i dag tre år siden, vi mistede dig. (…) Det er utroligt svært at forklare, hvilken sorg det er at miste et barn, sorgen er der hele tiden, ikke mindst en dag som i dag. Trøster mig med, at jeg ved, at du sidder på din sky og siger, at vi ikke må være kede af det, det prøver jeg på, selvom det er svært. Savner dig Thomas.

Mor mistede sin 5-årige søn: Gav ham unik begravelse
Mor mistede sin 5-årige søn: Gav ham unik begravelse

Sådan lyder et indlæg på Facebook-siden R.I.P Thomas Ahlburg. Indlægget er skrevet af Thomas' far den 19. september sidste år.

Indlægget er blot et af mange på Thomas' mindesside, og siden er blot en af mange danske mindessider på Facebook. Virtuelle gravpladser for afdøde børn er blevet populære blandt danskerne. Hér holder de efterladte forældre deres børn kunstigt i live ved at skrive til dem og holde dem opdateret om livets gang på jorden.

Ny måde at sørge på
Ifølge Mai-Britt Guldin, klinisk psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet, er mindessiderne en helt ny måde for folk at håndtere sorg på. Så ny, at man reelt ikke kender virkningen af det:

- Det er ikke undersøgt, så vi ved endnu ikke, om disse sider eller grupper er med til at trøste eller fastholde folk i sorgen. Man kan godt forstå, hvis folk søger trøst, men vi må også være opmærksomme på, om det er det sidste. Og så er det jo uhensigtsmæssigt, siger hun til metroxpress.

Dræbte Nikolajs kæreste:  Jeg ryster af smerte i hjertet
Dræbte Nikolajs kæreste: Jeg ryster af smerte i hjertet

Mai-Britt Guldin påpeger, at Facebook og sociale medier i dag er et nyt ritual i forbindelse med dødsfald, og man taler om, at det er ved at erstatte datidens menighed eller klassiske sorggrupper, hvor man før i tiden kunne dele sin sorg og finde en skulder at græde ved.

- På Facebook når man ud til mange og er del af et bredt fællesskab, men spørgsmålet er, om man reelt oplever at være der alene. Man kan frygte, at det ikke har karakter af den personlige kontakt med andre i gruppen, og at den sørgende måske ikke får den fornødne omsorg, som kunne være den følelsesmæssige kontakt til et andet menneske, et kram eller et simpelt skulderklap, understreger Mai-Britt Guldin.

Seinfeld-skuespiller erklæret død – lige indtil han tweetede sig levende igen
Seinfeld-skuespiller erklæret død – lige indtil han tweetede sig levende igen

Hun er ikke forundret over, at forældre, der har mistet deres børn, føler en trang til at holde kontakten til deres afdøde kære i live, men Mai-Britt Guldin hæfter sig ved, at der ikke er en tidsbegrænsning på mindesgrupperne. Og derfor heller ikke en tidsbegrænsning på sørgeperioden:

- Tidligere satte sorgmodeller tidsbegrænsninger på sorg. Det gør man ikke i dag, og sider som disse kan jo leve for evigt. Men da vi endnu ikke kender effekten af det, eller om det hjælper folk med sorgen, er det svært at sige, at det er entydigt godt eller skidt. Sandsynligvis vil det være individuelt, om det virker for den enkelte, siger Mai-Britt Guldin.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx