Af - 13/09-13 12:01; Opdateret: 13/09-13 12:11

Vanvittig biljagt: Kørte 160 km/t gennem bykvarterVanvittig biljagt: Kørte 160 km/t gennem bykvarter

Politiet jagtede bil, der kørte vanvidskørsel gennem Nakskov by

storybild

Det var her i Nakskov nær havnen, at den vanvittige bilkørsel fandt sted. (Billede: Google Maps)

Omkring klokken et i nat var det aldeles farligt at færdes i Nakskov by.

Politiet jagtede således en bil med en kvinde og mand, der kørte vanvittigt gennem byens gader. Flere gange med 160 km i timen.

Politiet havde først forsøgt at standse parret, men det lykkedes ikke, hvorefter jagten satte ind.

Bilen blev ført af en 32-årig mand, som formentlig var påvirket af stoffer, mens han havde en 24-årig kvinde som medpassager. Og parret var ikke indstillet på at stoppe.

Under jagten kørte den 32-årige over for rødt lys tre gange, kørte den forkerte vej i en rundkørsel og accellerede flere gange til 160 km i timen, selvom de kørte på gader.

Biljagten fortsatte ud af byen, hvorefter den 32-årige var tæt på at ramme en anden bil, der kørte i en anden retning.

Herefter opgav bilisten, og parret blev anholdt.

Bilen, som han kørte i, var ikke indregistreret, men forsynet med en nummerplade, som han havde fundet i Nakskov, og bilen blev konfiskeret af politiet.

Manden blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Den 32-årige fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

Den 24-årige kvinde blev løsladt efter afhøring klokken 2.40.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Læserne om Støjbergs...
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx