Af - 28/08-14 15:04; Opdateret: 28/08-14 17:33

Menneskejagt afblæst: Jeg var nervøs før eksamenMenneskejagt afblæst: Jeg var nervøs før eksamen

- Jeg skulle til eksamen og sad i toget og læste en bog om 9/11, og jeg var meget nervøs, siger Alisiv Ceran

storybild

Her er Alisiv Ceran, der bare skulle til eksamen og var nervøs. (Billede: metroxpress)

Manden, der siden imorges er blevet jagtet af Københavns Politi, er nu blevet fundet.

Han var på vej til eksamen og udgør altså ingen trussel mod Danmark.

- Han havde et legalt formål. Han var på vej til eksamen, siger Mogens Lauridsen, der er ledende politiinspektør, på et pressemøde.

TV 2 News har fundet frem til den unge mand, der ved 8-tiden steg på et S-tog på Avedøre Station, men virkede så nervøs, at en anden passager slog alarm.

- Jeg skulle til eksamen og sad i toget og læste en bog om 9/11, og jeg var meget nervøs, siger Alisiv Ceran, der læser engelsk på Københavns Universitet, til TV2 News.

Alisiv Ceran havde en kuffert og en rygsæk med sig, hvori der blandt andet var en printer, som han var bange for var gået i stykker.

På trods af den dramatiske dag, hvor betjente med maskingeværer har ledt efter ham, har Alisiv Ceran dog overskud til at undskylde overfor den kvindelig passager, han gjorde bange:

- Undskyld, hvis jeg skræmte dig, siger han til TV 2 News og tilføjer:

- Jeg må sørge for at smile mere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx