Af Ritzau - 23/01-17 20:01; Opdateret: 23/01-17 20:43

EU-chef vil have indført mindsteløn for alle i EuropaEU-chef vil have indført mindsteløn for alle i Europa

Vi kan ikke gøre EU til en succes, hvis vi ikke kan få succes med EU's sociale ambitioner, siger Juncker.

storybild

Alle lande i EU skal indføre en mindsteløn for dem, der er i arbejde, og minimumssatser for ydelser til de arbejdsløse. Det mener EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. (Billede: Free/Colourbox)

Alle lande i EU skal indføre en mindsteløn for dem, der er i arbejde, og minimumssatser for ydelser til dem, der er arbejdsløse.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mandag ved afslutningen på en stor socialkonference i Bruxelles.

- Alle lande i Europa burde have en mindsteløn, siger Juncker.

- Folk fortjener et vist niveau af værdighed, siger han.

Han mener dog, at de 19 eurolande bør løbe forrest og indføre mindsteløn først.

Juncker understreger, at han ikke ønsker fælles satser for mindsteløn til borgerne i hele Europa.

- Beløbet skal ikke være det samme i alle lande, siger EU-Kommissionens formand.

- Men vi har brug for en garanteret mindsteløn i alle nationale lovgivninger, siger han.

Jean-Claude Juncker mener, at princippet om mindsteløn kan være med til at stoppe, hvad han kalder "social dumping" - uden at gå ud over konkurrenceevnen.

- Det ville være udgangspunktet for en ordentlig social dimension i Europa, siger han.

EU-Kommissionens formand mener, at EU måske står med sidste chance for at nå sine sociale ambitioner for Europa.

- Vi kan ikke gøre Europa til en succes, hvis vi ikke kan gøre en succes ud af det her, siger han.

I Danmark er der ingen politisk besluttet mindsteløn. Her forhandler arbejdsgivere og lønmodtagere sig selv frem til løn og arbejdsforhold uden politisk indblanding.

EU's social- og beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, sagde i december, at det kommende EU-forslag ikke vil underminere den danske model.

- Det vil blive skrevet ind i forslaget, at det er op til medlemsstaterne selv at bestemme, hvordan de fastsætter lønninger, sagde Thyssen til Jyllands-Posten.

EU-Kommissionen vil til marts fremlægge en serie forslag til en såkaldt europæisk søjle for sociale rettigheder.

Og sådan et forstærket socialt samarbejde skal i første omgang kun gælde for landene i eurozonen, mener Juncker.

- Mange vil gere have, at søjlen skal udvides til at omfatte alle medlemslande. Det er jeg enig i, men ikke med det samme, siger Juncker.

- I første omgang er det bedre og mere realistisk at begrænse os selv til medlemslandene i eurozonen, siger han.

EU-Kommissionen og Sverige har samtidig indkaldt til et socialt EU-topmøde for fair job og vækst 17. november i Gøteborg.

Det sociale EU-topmøde skal samle stats- og regeringschefer og arbejdsmarkedets parter og andre aktører.

Målet er at få den sociale indsats på toppen af den europæiske dagsorden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx