20/10-17 22:01

Universitet indfører karakterkrav som middel mod frafaldUniversitet indfører karakterkrav som middel mod frafald

For at mindske frafald indfører Aarhus Universitet karakterkrav på fysik, datalogi og it-uddannelsen.

storybild

Vejen til visse uddannelser på Aarhus Universitet kan blive længere, hvis ikke man kan opfylde et karakterkrav på syv. Free/Colourbox

København. Aarhus Universitet strammer optaget på fysik, datalogi og it-uddannelserne i et forsøg på at sikre sig imod frafald. Fremover skal ansøgere kunne opfylde et karakterkrav, hvis ikke de skal gennem kvote to.

Formelt skal ansøgerne kunne fremvise karakteren syv i den adgangsgivende eksamen samt i faget matematik på A-niveau.

Det skriver Jyllands-Posten.

Kan det ikke opfyldes, får eleven en ny chance for at komme ind på kvote to gennem en særlig test. Den skal blandt andet vise elevens motivation og kendskab til studiet.

- Vi har et for stort frafald på flere af vores uddannelser. Vi ønsker færre ind, men flere, der gennemfører, siger universitetets prorektor, Berit Eika til Jyllands-Posten.

- Det er ikke godt at gå på en uddannelse, hvor man ved juletid har mistet måske helt op til hver anden studiekammerat.

I 2019 følger resten af Aarhus Universitets ingeniøruddannelser og naturvidenskabelige uddannelser efter.

Berit Eika oplyser, at erfaringerne herfra vil blive fulgt nøje. Hvis de er positive, vil universitetet overveje at indføre de skærpede adgangskrav på andre fakulteter.

- En adgangskvotient på syv eller derover flugter godt med, at den øverste halvdel af en gymnasieårgang rent karaktermæssigt har de bedste chancer for at gennemføre en universitetsuddannelse, mener hun.

På Syddansk Universitet er der allerede indført et minimumkarakterkrav på alle naturvidenskabelige uddannelser.

Her begyndte man også i sommer med inspiration fra medicinstudiet at lave optagelsesprøver for kommende studerende, som ikke lever op til karakterkravet på kvote et.

Martin Zachariasen er dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Han tror på, at initiativet vil sænke frafaldet.

- Derfor kom der færre ind. Til gengæld havde de et højere gennemsnit end tidligere. De er fagligt stærkere og mere motiverede, så jeg tror på, at det kan reducere vores frafald, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx