Af - 28/12-13 11:39

Danskerne: Rejse-Løkke er årets skandaleDanskerne: Rejse-Løkke er årets skandale

Danskerne kårer Lars Løkke Rasmussens rejsesag som årets største politiske skandale.

storybild

Lars Løkke Rasmussens (V) mange rejser på førsteklasse for GGGI får danskerne til at kåre rejse-sagen til årets største politiske skandale. (Billede: Polfoto)

Lars Løkke Rasmussens førsteklasses-rejser rundt om i verden er årets største politiske skandale. Det skriver Søndagsavisen, efter en ny måling foretaget af YouGov for avisen viser, at 32 procent af danskerne peger på sagen med den rejsende Venstre-formand som den mest skandaløse.

Løkke høster mere end dobbelt så mange stemmer som den netop afgåede justitsminister Morten Bødskov (S) usandheder om Pia Kjærsgaard og Christiania-sagen, men det er der ifølge politisk analytiker ved DR Bjarne Steensbeck en ganske naturlig forklaring på.

Løkke lægger alt på bordet: Offentliggør rejsebilag
Løkke lægger alt på bordet: Offentliggør rejsebilag

- Først fremlægger Venstre et finanslovsforslag, hvor de vil spare 2,5 milliarder kroner på ulandsbistanden, og så tager deres formand Lars Løkke Rasmussen efterfølgende ud og brænder flere millioner bistandskroner af på luksusrejser. Det virker utroligt hult, siger han.

At rejsesagen rammer Løkke ekstra hårdt nu, skyldes ifølge Steensbeck også, at det langt fra er første gang, Løkke har iklædt sig statens spenderbukser uden tilladelse.

- Nogen siger, at man godt kan være utro over for sin kone én gang, i dette tilfælde vælgerne, og det har han så været med sin første bilagssag, men så kommer han endnu engang ud i utroskab med sine dyre rejser, og det bliver ikke tilgivet anden gang, vurderer Bjarne Steensbeck overfor Søndagsavisen.

Løkke vil kun tale om fremtidige bonuspoint i GGGI
Løkke vil kun tale om fremtidige bonuspoint i GGGI

Valgforsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager giver en anden mulig forklaring på, hvorfor vælgerne dømmer Lars Løkke Rasmussen så hårdt.

- Jeg tror også, det kan have en del at gøre med, hvem man vil stemme på. De røde vælgeres stemmer kan være koncentreret på Lars Løkke Rasmussen, mens de blå vælgere kan have fordelt deres stemmer på Bødskov, Lidegaard eller Vilhelmsen, siger han.

Derudover er der en tredje faktor. I kun én af de fem skandaler har ministeren bag faktisk selv fået noget ud af det.

- Lars Løkke Rasmussen har selv personligt nydt godt af sagen ved at rejse på førsteklasse og bo på dyre hoteller, mens Martin Lidegaard sikkert ikke har købt et hav af solceller til fordelagtige priser og fradragsordninger. Det betyder også noget for vælgernes opfattelse af sagen, siger Rune Stubager til Søndagsavisen.

Ny meningsmåling: Løkke tilbage i føretrøjen
Ny meningsmåling: Løkke tilbage i føretrøjen

Kun én ud af de fem skandaler har kostet en minister sin taburet. Den minister hedder Morten Bødskov, og han er om ikke andet glad for, at danskerne ikke ser ham som årets største politiske skandale.

- Jeg tror, tallene i undersøgelsen her er udtryk for, danskerne kan se, at jeg stod i et meget vanskeligt valg. Det er et valg, man som politiker må træffe i nuet, og set i bakspejlet har jeg beklaget beslutningen, men det handlede ene og alene for mig om at beskytte Retsudvalget, siger han til avisen.

Det har ikke været muligt for Søndagsavisen at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx