Af - 12/05-14 15:41; Opdateret: 12/05-14 16:09

DR: Vi er overraskede over 'Kontant'-domDR: Vi er overraskede over 'Kontant'-dom

Vi vil nu nærlæse dommens præmisser og derefter vurdere, hvorvidt vi ønsker at gå videre med sagen, lyder det fra DR.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

- Jeg er overrasket over, at landsretten er nået til et så anderledes resultat end byretten. Jeg glæder mig til gengæld over, at landsretten frifinder DRs medarbejdere for at have filmet uberettiget på privat grund, da de uanmeldt mødte op for at interviewe en repræsentant for Boligadministratorerne.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Lisbeth Kølster, der er redaktør på programmet 'Kontant'. I dag fastslog Østre Landsret, at der var tale om injurier, da DR1-magasinet ’Kontant’ den 15. september 2009 handlede om rådgiveres interesse i bevidst 'oppumpede' værdiansættelser af ejendomme og andelshaveres store tab som følge deraf.

Klokkeklar fejl
At udsendelsen rummede fejl, forsøger Lisbeth Kølster ikke at lægge skjul på.

- Udsendelsen rummer en klokkeklar research-fejl angående det beløb, Boligadministratorerne fik i salær, og den har vi beklaget og berigtiget skriftligt og i den efterfølgende udsendelse. Men den må vi altså bøde for alligevel, siger hun og fortsætter:

- Men udsendelsen medvirkede til, at Andelsboligloven blev ændret, så værdien af en andelsboligforening ligger fast to år efter stiftelsen, hvilket vil forhindre en gentagelse af det, udsendelsen handlede om.

Tidligere Kontant-vært taber injuriesag
Tidligere Kontant-vært taber injuriesag

I marts 2011 frifandt Københavns byret ’Kontant’ for sagsøgernes påstande, men sagsøgerne, Boligadministratorerne A/S og ejendomsadministrator Ole Ostenfeld, ankede dommen. Den blev derfor behandlet af landsretten, hvor det i dag blev afgjort, at sagsøgerne får medhold i nogle af deres påstande.

DR betaler
De fire dømte skal hver betale 10 dagbøder af 1.000 kroner samt omkostninger for 50.000 kroner, fastslog landsretten.

Derudover skal de betale Ole Ostenfeld og Boligadministratorerne A/S en samlet tortgodtgørelse på 100.000 kroner. På Østre Landsrets hjemmeside fremgår det desuden, at de fire journalister skal betale sagsomkostninger til Boligadministratorerne A/S for 171.900 kroner samt til Ole Ostenfeld for 209.400 kroner.

Lisbeth Kølster pointerer dog over for mx.dk, at det vil blive DR, der betaler sagsomkostninger, dagbøder osv.

Man har endnu ikke afgjort, om man vil forsøge at tage sagen til højeste instans.

- Vi vil nu nærlæse dommens præmisser og derefter vurdere, hvorvidt vi ønsker at gå videre med sagen og forsøge at få den behandlet af Højesteret,” siger Lisbeth Kølster.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx