Af - 06/09-13 16:06

Kontroversiel kendis-café ejer fængslet for voldKontroversiel kendis-café ejer fængslet for vold

Ejeren af en række kendte in-caféer i indre København er blevet idømt 60 dages fængsel for to uafhængige voldssager.

storybild

Ejeren af en række kendte in-caféer i indre København er blevet idømt 60 dages fængsel for to uafhængige voldssager. (Billede: Polfoto)

Bahram Sari, der ejer in-caféerne 'Café Sommersko' og 'Café Stella' i indre København skal i fængsel, efter han er blevet dømt for to uafhængige voldssager mod to kvinder.

Det skriver han på Facebook.

- Kære Facebook, Som I kender mig, er jeg ret ærlig og ligeud, så her kommer det (nogle gange lidt for ligeud). I dag er jeg i retten dømt for 2 voldsager, som giver fængsel/fodlænke i 60 dage. Som jeg selvfølgelig anker.

LÆS OGSÅ: Tennis-stjernes far dømt for vold mod søns træningsmakker

Herefter udpensler Bahram Sari, som tidligere har været i mediernes søgelys for at ansætte unge medarbejdere under 'urimelige' og 'vanvittige' arbejdsforhold, de to voldssager:

- Sag nr. 1: Dette er en lidt atypisk sag. Retten anderkender, at man i det ene af mine forhold er blevet slået 13-15 gange i ansigtet (har personligt selv udleveret overvågningen fra episoden til politiet). De anderkender at hun er blevet smidt ud 3 GANGE, og at hun brød ind i mit hus ved at smadre min rude for derefter at angribe mig med et glasskår på cirka 30 cm mod mit ansigt, som jeg så undgik. Jeg forsvarede mig selv mod hende. Da hun 7 sek. efter forsøger at tage glasskåret igen, forsvarer jeg mig endnu engang og afventer politiet, skriver han.

Fem-dobbelt Danmarksmester i karate
Dagbaldet Politiken, som tidligere har bragt et interview med den iransk-fødte iværksætter, skriver, at Bahram Sari er vokset op på Vesterbro og tidligere er fem-dobbelt Danmarksmester i karate.

I forhold til den anden sag, hvor Bahram Sari er dømt for vold mod en anden kvinde, skriver han:

- Sag nr. 2 : En nat i byen overfalder en kvinde mig og kradser mig i ansigtet, så jeg bløder og har sår på hals og i ansigt. Jeg skubber hende væk, og en vagt kommer og skiller os ad. Efter kort tid forsøger hun igen at overfalde mig. Jeg vælger derefter at tage hjem, da det har været med til at ligge en dæmper på min aften. Jeg bliver derefter meldt til politiet, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ: 75 voldssager i Solhaven: Torturlignende tilstande

- Hendes veninde udtaler: "min veninde havde taget mange stoffer den aften, er racist og kort tid inden var hun ved at komme op og slås på toilettet med nogle andre. Jeg valgte derfor at tage hjem og for at undgå yderligere problemer". 3 af de 4 vidner i retten, forklarer, at hun angriber mig, og jeg skubber hende væk, og at jeg derfor blødte på kinden og halsen. Retten konkluderer på baggrund af dette, at jeg har overfaldet hende, hvilket jeg bliver dømt på. Kvinden beskylder mig for at have ødelagt hendes pels og stjålet hendes guldarmbånd til en samlet værdi af 109.000 kr. Hun kunne dog ikke fremvise dokumentation for ovenstående, hvilket retten også fandt mistænkeligt, og jeg skulle derfor ikke betale for det krav. Jeg har valgt at anke dommen, og håber derfor på alt andet end udelukkende kvindelige dommere, skriver han.

Til sidst understreger caféejeren, at han respekterer rettens ord og blot skriver dette ud til sine venner, så de ved, hvad der foregår.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx