Af Lotte Scharff,Michael Jensen - 01/02-18 22:26

Kronprins Frederik har besøgt sin far på hospitalet: 'Nu venter vi bare stille og roligt'Kronprins Frederik har besøgt sin far på hospitalet: 'Nu venter vi bare stille og roligt'

Kronprins Frederik har besøgt sin far, prins Henrik, som søndag blev indlagt på Rigshospitalet efter at været blevet fløjet hjem fra Egypten.

storybild

ARKIV (Billede: Mads Claus Rasmussen)

Og kronprinsen kunne torsdag formiddag fortælle, at 'det går fremad'.»Han er i gode hænder. Nu venter vi bare stille og roligt.« sagde Kronprinsen, der har besøgt sin far på hospitalet.

Kongehuset meddelte selv søndag, at prins Henrik var blevet indlagt, men har ikke berettet yderligere om årsagen til indlæggelsen. I pressemeddelelsen skrev de ved den lejlighed:

'Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet'.

Kronprins Frederik gjorde heller ikke de fremmødte klogere på resultatet af undersøgelserne af 83-årige prins Henrik. Han smilede venligt på spørgsmålet, om han havde besøgt sin far flere gange, inden han satte sig ind i bilen og kørte væk fra Børsen i København, hvor han havde deltaget i en nytårskur i Fonden for Entreprenørskab.

BT talte søndag aften med prins Henriks gode ven, hotelkædeejeren Enan Galaly, der var sammen med prinsen i Egypten og også var ombord på det fly, som fløj ham hjem til Danmark. Han kunne fortælle, at indlæggelsen ikke skyldtes et uheld.

»Indlæggelsen har intet med prins Henriks besøg i Egypten at gøre. Der har ikke været et uheld eller på anden måde sket noget i Egypten, som er skyld i hans indlæggelse. Det har med hans generelle helbred at gøre. Og prinsens helbred vil jeg ikke udtale mig om. Det vil jeg lade hans læger gøre,« sagde Enan Galaly.

I sommer blev prins Henrik indlagt ad flere omgange, og i efteråret kom det frem, at han lider af demens.

Prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse søndag aften.

Kongehuset vil dog ikke uddybe, hvad der ligger bag indlæggelsen.

Læs her om prins Henriks seneste sygdomsforløb og demensdiagnose:

* Juli 2017:

Prins Henrik bliver opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han bliver opereret i højre lyske og får en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Operationen bliver foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger. Prinsen er indlagt i omkring en en uge i forbindelse med indgrebet.

* August 2017:

Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet efter tiltagende smerter i højre ben. Smerterne er eftervirkningerne fra operationen i juli, som ellers forløb efter planen.

- Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb, oplyser kongehuset.

Han er indlagt i lidt mere end en uge.

* September 2017

Kongehuset meddeler, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

- I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens, lyder det fra kongehuset.

En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meldte ud, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.

* Januar 2018:

Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet. Indlæggelsen sker i forlængelse af sygdom opstået i Egypten. Hvilken sygdom vil kongehuset ikke uddybe.

- Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital.

- Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet, oplyser kongehuset.

Kilder: kongehuset, Ritzau.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange læger har misforstået type...
bt.dk
Reddet af vidne: Dansk baron frikendt...
bt.dk
Strippere til begravelser er helt...
bt.dk
Susan Himmelblå om ikonisk scene med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx