20/08-17 14:03

Ung kvinde har anmeldt voldtægt i NæstvedUng kvinde har anmeldt voldtægt i Næstved

23-årig kvinde havde kun blå t-shirt og kondisko på ved festplads nær Rådhusengen i Næstved, oplyser politiet.

storybild

Politiet søger vidner i en sag om voldtægt i et skovområde i Næstved sent lørdag aften. Free/Politiet

Næstved. En ung kvinde har anmeldt til politiet, at hun blev voldtaget i et skovområde i Næstved sent lørdag aften. Søndag eftermiddag er politiet rykket ud med en efterlysning af vidner i sagen.

Forbrydelsen skal være sket i et område bag festpladsen ved Rådhusengen i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Offeret er en kvinde på 23 år. Hvis nogen har set kvinden i tidsrummet mellem klokken 23.15 og 23.30 ved skoven nær festpladsen, er personerne relevante som vidner for politiets efterforskning.

Kvinden var kun iført en blå t-shirt og kondisko. Hun havde ikke trusser på, fremgår det af politiets pressemeddelelse.

Muligvis har vidner set den 23-årige ved adgangsområdet til festpladsen, men det kan også være andre steder.

Politiet fik anmeldelsen lidt over midnat natten til søndag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx